Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rekordlav ungdomskriminalitet ændrer ikke reformplaner

Trods styrtdyk i ungdomskriminalitet vil regeringen og DF med reformer sætte hårdt ind over for unges lovbrud.

Unges kriminalitet er faldet markant og var sidste år på det laveste niveau, der nogensinde er målt. Alligevel vil regeringen og Dansk Folkeparti have reformeret sanktionerne og indsatsen over for unge kriminelle. Her et foto fra 1997, hvor unge i højere grad end i dag hang ud i gadebilledet. Scanpix/Bjarne Lüthcke
Unges kriminalitet er faldet markant og var sidste år på det laveste niveau, der nogensinde er målt. Alligevel vil regeringen og Dansk Folkeparti have reformeret sanktionerne og indsatsen over for unge kriminelle. Her et foto fra 1997, hvor unge i højere grad end i dag hang ud i gadebilledet. Scanpix/Bjarne Lüthcke

Ungdomskriminaliteten falder og falder og nåede sidste år det laveste niveau, der nogensinde er målt.

Alligevel arbejder embedsmændene i Justitsministeriet på en omfattende reform af indsatsen mod de yngste lovbrydere, der både skal kunne fængsles tidligere og underkastes en mere målrettet social indsats.

Det solide fald i ungdomskriminalitet betyder nemlig ikke, at behovet for reformer er forsvundet, mener Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

- Selv om kriminaliteten falder, ser vi stadig alt for mange situationer, hvor lillebror bliver skubbet forrest i kriminel aktivitet.

- Det vil vi ikke acceptere, siger han.

Spørgsmål: Inden for hvilken type kriminalitet ser I især lillebrødre blive skubbet forrest?

- Jeg har ikke lige eksemplerne ved hånden, men jeg mener, at det er en bred vifte af kriminalitet. Derfor er der behov for reformer, siger Preben Bang Henriksen.

Han medgiver dog, at behovet ikke er det samme som tidligere.

- Reformerne kommer naturligvis til at bære præg af den glædelige udvikling. Det er ikke de samme ting, vi overvejer, som vi gjorde for ti år siden.

Også i Dansk Folkeparti glæder retsordfører Peter Kofod Poulsen sig over udviklingen.

Lige som sin ordførerkollega ser han dog fortsat et behov for at skride ind over for "lillebrorproblematikken".

- Unge mennesker langt under den kriminelle lavalder hvirvles ind i bandemiljøet. Det er jo træls, og der skal vi simpelthen have fat i nakken på dem, første gang de begår noget kriminalitet, og sætte noget socialt i gang.

Spørgsmål: Men der bliver jo allerede i dag sat ind på det sociale område over for lillebrødrene?

- Jeg tror, vi kunne gøre mere. Ingen tvivl om det.

- Derfor ser jeg også frem til Justitsministeriets udspil til det nye sanktionssystem over for unge kriminelle, hvor vi forhåbentlig får en bredspektret palet af handlemuligheder.

Spørgsmål: Omfatter det også nedsættelse af den kriminelle lavalder?

- Ja, den har vi foreslået sat ned til 12 år, siger Peter Kofod Poulsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.