Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rekordfå indbrud i 2014

Langt færre danskere fik besøg af indbrudstyven i 2014. Faktisk var antallet af indbrud sidste år det laveste i syv år.

Nabohjælp mod indbrud
Nabohjælp mod indbrud

Indbrudstyvene har været knap så flittige med kobenet og brækjernet sidste år, som de plejer at være.

I 2014 fik 36.628 danske hjem uønsket besøg, og det er det laveste antal siden 2007, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er desuden tale om et fald på 12,5 procent siden 2013, hvor der blev anmeldt 41.888 indbrud.

Lone Harlev, der er projektleder for Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden, glæder sig over udviklingen.

»Det er jo en god nyhed, og vi kan næsten ikke få armene ned. Det er det, vi har arbejdet for og hen imod i lang tid. Vi borgere er begyndt at tage ansvar og vågne op. Det er den ene del af fortjenesten. Den anden er selvfølgelig også, at politiet har en styrket indsats på det her område,« siger projektlederen.

Også i juledagene blev der anmeldt markant færre indbrud i 2014 end i 2013. Her var indbrudstyven i aktion 1.892 gange, mens det samme gjorde sig gældende 2.701 gange året forinden. Det svarer til et fald på 30 procent, men der er stadig lang vej igen, understreger Lone Harlev.

I 2006 og en årrække frem blev der begået flere og flere indbrud i Danmark. Udviklingen toppede i 2009, hvor der blev registreret hele 48.614 af slagsen. De mange indbrud gav Danmark en kedelig plads i indbrudsstatistikkerne sammenlignet med vores europæiske naboer som Tyskland og Sverige.

Internationale undersøgelser viser ifølge Det Kriminalpræventive Råd, at nabohjælp kan forebygge hvert fjerde indbrud. Og projektlederen opfordrer da også danskerne til at holde stadigt mere øje med naboens hus og studse over, at den samme bil måske kører langsomt op og ned ad villavejen flere dage i træk. Derudover er det vigtigt, at man gør det så besværligt som muligt at bryde ind i et hus.

»Hvis vores låse, døre og vinduer er solide, så tager det længere tid for tyven at komme ind. Og det gør, at der er større chance for, at en forbipasserende eller naboen opdager, at der sker et eller andet mærkeligt hos naboen,« siger Lone Harlev.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.