Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rejseekspert: Sol giver økonomisk lussing til charterbranche

Billetter til populære feriedestinationer for danskerne bliver solgt til halv pris, siger rejseekspert.

Mogan, Puerto de Mogan, lille havneby på sydkysten af Gran Canaria i Spanien, januar 2018.
Mogan, Puerto de Mogan, lille havneby på sydkysten af Gran Canaria i Spanien, januar 2018.

Det er ikke alle, der er lige glade for de varme temperaturer, der har bredt sig over Danmark.

For i takt med at soltimerne i landet bliver flere, er der færre, der booker ferier til sydligere feriedestinationer.

Det vurderer Stig Elling, der har 56 års erfaring i rejsebranchen og nu er tilknyttet Bravo Tours som såkaldt rejseambassadør.

»Det er jo ikke det bedste vejr for charterbranchen. Hvis jeg sagde det, ville jeg lyve.«

»Vi står i den situation, at specielt de sidste pladser er vi nede i meget, meget lave priser,« siger han.

I maj har det været usædvanligt varmt og solrigt.

På månedens næstsidste dag blev alletiders rekord for soltimer på én måned slået. Det skete, da antallet af soltimer passerede 347 timer og dermed blev det højeste, siden DMI begyndte sine registreringer i 1920. Samlet endte maj på 363 timer med sol.

Og lørdag blev årets hidtil varmeste temperatur målt med 29,8 grader i Midtjylland.

Helt skidt ser det dog ikke ud, når man ser ud over branchen, lyder vurderingen.

»Det er ikke sådan, at vi står med favnen fuld af rejser. Men vi har rejser, og vi må sælge dem billigt i sidste øjeblik.«

Men over hele linjen har der været en tendens til, at charterbranchen har haft en godt forsalg i løbet af året.

»Det er ikke sådan, at det bliver en katastrofe på nogen måde. Men en økonomisk lussing vil det altid blive, når man står i sådan en situation som denne her,« siger Stig Elling.

Det gælder særligt for populære danske destinationer som de græske øer, fastlandet i Grækenland, Tyrkiet, Italien og Portugal.

»Du kan komme afsted for halv pris,« siger Elling.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.