Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rejsebureauer: Vejret har større indflydelse end kupforsøg og terrorhandlinger

Så snart Udenrigsministeriet ændrede deres rejsevejledning og ikke længere frarådede rejser til Tyrkiet, solgte de danske rejebureauer flere hundrede nye rejser til Tyrkiets populære solkyster. Det dårlige danske sommervejr præger i højere grad efterspørgslen end de urolige hændelser, som primært rammer Tyrkiets større byer.

Så længe Udenrigsministeriet ikke anbefaler at blive væk, tager vi gerne til problemramte områder.
Så længe Udenrigsministeriet ikke anbefaler at blive væk, tager vi gerne til problemramte områder.

Det har været en travl weekend for de danske rejebureauer. Lørdag blev hundredevis af rejser til Tyrkiets mest populære feriemål afbestilt for dagen efter at blive genbooket i forbindelse med Udenrigsministeriets ændrede rejsevejledninger.

Fredag nat frarådede Udenrigsministeriet rejser til Tyrkiet på grund af et militant kupforsøg mod regeringsmagten. Det resulterede i, at telefonerne hos Star Tour, Spies, Apollo og Bravo Tours kimede med gæster, der ønskede at ombooke eller afbestille deres kommende rejser til Tyrkiets sydkyster.

I løbet af weekenden blev kupforsøget afblæst, og da Udenrigsministeriet søndag formiddag igen ændrede deres vejledning og ikke længere frarådede rejser til det populære ferieland, var der igen travlt på rejsebureauernes telefonlinjer. De ombookede rejser blev i mange tilfælde ændret tilbage til de tyrkiske destinationer, og hundredevis af nye rejser sælges i øjeblikket til Tyrkiet.

»Danskerne kan godt lide at rejse i Tyrkiet, og vi lader os ikke påvirke,« lyder meldingen fra  Bravo Tours rejseambassadør, Stig Elling, der tilføjer, at Tyrkiet i mange danskeres optik er et godt rejseland, fordi der er god infrastruktur, gode hotelkvaliteter, en god madkultur og også noget at byde på kulturelt.

Hos Spies afbestilte eller ændrede omkring 800 gæster i løbet af lørdagen deres rejser, men søndag solgte de igen 570 nye rejser til Tyrkiet, og de regner med at nå op på lige så mange i løbet af i dag, fortæller kommunikationschef Torben Andernsen.

»Når vi kan sælge 100 rejser i timen, er det jo udtryk for, at folk har tillid til at rejse til Tyrkiet. Mange af dem, var rejser, der var blevet afbestilt, men så kom folk tilbage for at booke rejsen igen, fordi de havde fortrudt,« siger han.

Gråvejret har den største indflydelse

Hos Apollo og Star Tour blev der ligeledes solgt henholdsvis 300 og 230 rejser til Tyrkiet i løbet af søndagen.

Ligesom det var tilfældet i forbindelse med de seneste måneders terrorhændelser i Tyrkiet, forventer rejsebureauerne, at salget af rejser til Tyrkiet hurtigt vil vende tilbage til samme niveau, som før fredagens kupforsøg, forklarer general manager hos Apollo, Niels Grosen.

»Hvis det dårlige danske sommervejr fortsætter, så får begivenhederne ikke indflydelse på priserne. Vi ved fra tidligere, at det danske vejr har en større effekt end de urolige begivenheder,« siger han, men tilføjer at urolighederne i Tyrkiet det seneste år har haft effekt på rejselysten til Tyrkiet.

»Jo flere hændelser, der sker af den her slags, jo sværere bliver det også næste år at sælge rejser til Tyrkiet. Der er ingen tvivl om, at det har en effekt,« siger han.

Hos de fire største rejsebureauer oplever de, at mange gæster ønsker udvidet information om forholdene på feriedestinationerne. Eksempelvis er der en stor erfaringsudveksling på Star Tours Facebook-side mellem de, der er på vej afsted på ferie og dem, der allerede er afsted, forklarer komminukationschef Nikolai Johnsen fra Star Tour.

Ferier man ikke vil hjem fra

Ingen af rejsebureauerne har oplevet, at gæster ønskede at rejse hjem før tid i forbindelse med kupforsøget i Tyrkiet i weekenden.

»Der var store skiftedag lørdag og søndag, så der var mange der kom hjem planmæssigt i den forbindelse, men mange havde også en stor del af deres ferie tilbage, og de vil jo i virkeligheden bare gerne holde resten af deres ferie, og det har de fået lov til,« siger Nikolai Johnsen fra Star Tour.

Mandag morgen sendte Spies et fyldt fly med 212 feriespændte gæster til Tyrkiet, og i løbet af den kommende uge vil endnu 3.000 Spies-gæster følge trop.

”Vi har måtte erkende, at vi må indrette os efter den verdensorden, der hersker i øjeblikket. Det nytter ikke at bure sig inde og vente på, at det går over, for det gør det nok ikke. Det virker til, at det budskab er gået ind hos danskerne,« siger Spies' kommunikationschef Torben Andernsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.