Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Reince er en fucking paranoid skizofren«: Her er Scaramuccis mest opsigtsvækkende udtalelser

Anthony Scaramucci vækkede opsigt i sin korte tid som kommunikationschef i Det Hvide Hus. Her får du listen over nogle af Scaramuccis mest opsigtvækkende citater.

Trumps kommunikationschef fik kun ti dage Anthony Scaramuccis voldsomme udfald over for en journalist faldt ikke i god jord i Det Hvide Hus. Han er færdig som kommunikationschef efter ti dage på posten. FILE PHOTO
Trumps kommunikationschef fik kun ti dage Anthony Scaramuccis voldsomme udfald over for en journalist faldt ikke i god jord i Det Hvide Hus. Han er færdig som kommunikationschef efter ti dage på posten. FILE PHOTO

Selvom det ikke blev til mere end 10 dage på posten som kommunikationschef i Det Hvide Hus, nåede Anthony Scaramucci at gøre sig bemærket verden over. Det skyldes ikke mindst flere af hans udtalelser.

CNN har samlet nogle af Anthony Scaramuccis mest opsigtvækkende citater.

»Reince er en fucking paranoid skizofren«

I et interview med The New Yorker lagde Anthony Scaramucci ikke skjul på sit noget anstrengte forhold til den tidligere stabschef Reince Priebus, da han kaldte stabschefen for en paranoid skizofren. Han afslørede samtidig, at han snart ville bede Reince om at træde tilbage. Senere trak stabschefen sig tilbage og ønskede ikke at svare på Scaramuccis kommentar.

»Jeg er ikke Steve Bannon, jeg prøver ikke at sutte min egen pik«

Anthony Scaramucci brugte et særligt opsigtvækkende sprog, da han i et interview med The New Yorker ville forklare, at han ikke var ligeså optaget af at få medieomtale som Donald Trumps rådgiver Steve Bannon.

»Nogle gange bruger jeg et farverigt sprog«

I kølvandet på sine egne udtalelser om, at den tidligere stabschef Reince Priebus var en paranoid skizofren, undskyldte Scaramucci i et opslag på Twitter, at han havde brugt et farverigt sprog i interviewet med The New Yorker. Han lovede, at han fremover ville holde sig fra sådanne farverige udtalelser.

»Nogle brødre er som Kain og Abel«

Anthony Scaramucci forklarede i  et interview med CNN, at han så Reince Priebus og ham selv som brødre - og nogle brødre er som Kain og Abel, tilføjede han. Kain og Abel referer til den bibelske historie om brødreparret Kain og Abel, hvor Kain slår Abel ihjel. Det viste sig da også senere, at Reince trak sig fra posten som stabschef i Det Hvide Hus.

»Jeg vil kontakte FBI«

I et nu slettet opslag på Twitter truede Scaramucci med at kontakte FBI og justitsministeriet efter et læk omkring hans finansielle forhold. Han taggede i opslaget @Reince45, hvilket fik flere til at spekulere i, hvorvidt Scaramucci anklagede Reince Priebus for at stå bag lækket. Det afviste Scaramucci dog i et senere opslag på Twitter.

»Jeg rapporterer direkte til præsidenten«

Scaramucci gjorde det fra starten på posten som kommunikationschef klart, at Reince ikke ville blive hans chef. Han sagde flere gange, at han ville referere direkte til præsidenten, som var den eneste, der kunne give ham ordrer. Det er traditionelt set stabschefen, der er øverste chef for de ansatte i Det Hvide Hus, og han er den eneste, der refererer til præsidenten.

»Sarah, hvis du ser med, så elskede jeg stylisten, vi havde i fredags. Så jeg vil gerne blive ved med at bruge hende«

Scaramucci udtrykte offentligt, at han var tiltrukket af stylisten i Det Hvide Hus, efter han havde medvirket i et interview på CNN. Udtalelsen var addresseret til Sarah Huckabee Sanders, der er pressesekretær i præsidentboligen. Senere skrev Scaramucci i et opslag på Twitter, at han refererede til sit hår og make up under interviewet, og derfor var han tilfreds med stylistens arbejde.

»Hvad med præsidenten, Jake?«

I et interview med CNN-journalisten Jake Tapper, blev Scaramucci spurgt ind til sin påstand om, at hvis russerne havde hacket præsidentvalget i 2016, ville de ikke blive opdaget, fordi de er så dygtige til bedrageri. Scaramucci fortalte, at han havde oplysningen fra en anonym kilde, og da Jake Tapper spurgte ind til identiteten af den anonyme kilde, svarede Scaramucci: »Hvad med præsidenten, Jake?«. Han indikerede dermed, at hans egen anonyme kilde var præsidenten selv.

»Jeg har ingen problemer med Sean. Jeg har ingen problemer med Reince«

Den tidligere pressesektretær Sean Spicer annoncerede, at han ville træde tilbage fra sin post i Det Hvide Hus, da præsidenten gjorde Scaramucci til ny kommunikationschef. Scaramucci benægtede efterfølgende, at tilbagetrædelsen havde noget at gøre med et dårligt forhold mellem de to. I samme omgang sagde han, at der ikke var et dårligt forhold mellem ham og Reince Priebus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.