Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regn og rusk indleder ustadig efterårsweekend

Danmark rammes af byger, vindstød, hagl og torden i denne weekend, forudser DMI.

Arkivfoto. Danmark rammes af byger, vindstød, hagl og torden i denne weekend, forudser DMI.
Arkivfoto. Danmark rammes af byger, vindstød, hagl og torden i denne weekend, forudser DMI.

Der venter danskerne nogle klassiske efterårsdage, hvor regn og rusk er på menuen, og hvor solen kun meget sjældent vil kigge frem.

Det oplyser Lars Henriksen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

»Fredag bliver blæsende med mange byger og lokalt med lidt hagl og torden. Nogle steder helt op til hård kuling ved kysten,« siger han.

»Og så har vi også et varsel ude med vindstød af stormstyrke, der kan ramme kysterne lokalt. Først vestkysten og i aftentimerne lokalt på Sjælland og på Bornholm,« lyder det fra DMI's vagthavende.

Det betyder, at DMI på sin hjemmeside gør danskerne opmærksomme på usædvanligt vejr. Fredag morgen er DMI's varsel i den gule kategori, der er den næstmindst alvorlige og hedder "voldsomt vejr".

Varslet gælder for hele den jyske vestkyst, det vestlige Sjælland, det nordlige Fyn samt hele Bornholm.

Her forventes vindstød af stormstyrke på op til 28 meter i sekundet.

Og også i weekenden kommer vejret til at blive præget af regn og rusk, lyder forudsigelsen fra DMI's vagthavende.

»I weekenden fortsætter det ustadige vejr med byger, hagl og torden og så perioder med lidt sol,« lyder det fra Lars Henriksen.

Ifølge DMI's månedsprognose for november er der så småt sne på vej til Danmark. Sneen ventes dog først at ramme sidst i næste uge.

Og temperaturen ligger da også et stykke fra frysepunktet i weekenden.

»Vi kommer til at ligge mellem syv og ni grader - måske ti grader, når det bliver allerlunest,« siger Lars Henriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.