Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regioner vil nedbringe ventetid for migrænepatienter

Patienter med kronisk migræne møder lang ventetid. Vi har undervurderet problemet, siger Danske Regioner.

Modelfoto. (Foto: Sisse Stroyer/Scanpix 2016)
Modelfoto. (Foto: Sisse Stroyer/Scanpix 2016)

I regionerne har det høj prioritet at få ventetiden ned for patienter med kronisk hovedpine.

Det oplyser formanden for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Senest har Berlingske dokumenteret, at patienter i øjeblikket kan se frem til op til tre års ventetid, før de kan få behandling for kronisk hovedpine i det offentlige.

Årsagen til den lange ventetid er ifølge Ulla Astman, at der mangler neurologer i hele landet. Hun kalder hovedpineområdet for hårdt ramt.

»Vi prioriterer højt at få uddannet flere neurologer. Vi er også i gang med at rekruttere udenlandske neurologer i min egen region (Nordjylland, red.)«

»Vi vil gerne forbedre indsatsen på området både i forhold til hovedpinepatienter og demenspatienter«, siger hun.

Det er imidlertid ikke første gang, at formanden lover handling. Flere medier har tidligere beskrevet lange ventetider for behandling af hovedpine.

I 2015 sagde Ulla Astman til Jyllands-Posten, at ventetiden i det offentlige ville blive mindsket.

»Vi havde håbet på, at med flere neurologer kunne bringe ventetiden ned.«

»Vi har nok undervurderet problemet. For samtidig med at vi har uddannet flere neurologer, er der også kommet flere opgaver. Ikke mindst i forhold til demensudredninger og behandling af demente.«

»Der er stor efterspørgsel på neurologer, og der kan vi ikke følge med i øjeblikket,« siger hun.

Er det her et tegn på, at I har nedprioriteret behandlingen af hovedpinepatienter?

»Nej, det er et tegn på, at der er kommet flere patienter til et område, hvor det er svært at rekruttere til. Vi har forsøgt at gøre rigtig meget,« siger hun.

Ifølge Danske Regioner skal opgaven med at få uddannet flere neurologer løftes sammen med Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Regionerne skal også undersøge, om andet personale såsom sygeplejersker kan overtage flere opgaver på klinikkerne. På den måde vil lægerne kunne behandle lidt flere patienter.

Flere private specialiserede tilbud til patienter kunne ifølge formanden også være en løsning.

I dag er der kun en privat klinik i Ringsted på Sjælland, der behandler patienter med kronisk hovedpine. Patienter på venteliste kan inden for en uge få plads på klinikken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.