Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regioner opgiver plan om navlesnorsbank

Udgifterne til en national stamcellebank med navlesnorsblod fra nyfødte står ikke mål med gevinsterne, vurderer eksperter. Antallet af transplantationer er stagnerende, og der benyttes anden behandling til kritisk syge kræftpatienter.

Dina Plesner på 25 år fik i 2010 som den første dansker en transplantation med stamceller fra navlesnorsblod fra to nyfødte babyer i USA, som havde vist sig at matche hendes vævstype. Det var sidste mulighed for at bekæmpe hendes tilbagvendte, aggressive leukæmisygdom, efter at alle andre forsøg var slået fejl. I dag er hun godt i gang med idrætsstudiet på Københavns Universitet og i øjeblikket på studieskitur i Frankrig. »Jeg har det fantastisk,« fortæller hun.
Dina Plesner på 25 år fik i 2010 som den første dansker en transplantation med stamceller fra navlesnorsblod fra to nyfødte babyer i USA, som havde vist sig at matche hendes vævstype. Det var sidste mulighed for at bekæmpe hendes tilbagvendte, aggressive leukæmisygdom, efter at alle andre forsøg var slået fejl. I dag er hun godt i gang med idrætsstudiet på Københavns Universitet og i øjeblikket på studieskitur i Frankrig. »Jeg har det fantastisk,« fortæller hun.

Kritisk syge patienter med bl.a. leukæmi eller leverkræft må klare sig uden stamceller fra nyfødte danske børns navlesnorsblod, hvis de får behov for en transplantation for at redde livet.

Regionerne dropper nu planerne om at etablere en offentlig, dansk stamcellebank med navlesnorsblod. Det sker ud fra en vurdering af, at den forholdsvis dyre investering ikke står mål med fordelene, som udviklingen har været på området på det seneste, hvor brugen af den avancerede og meget barske behandling har været på retur.

»Det er en prioritering, vi foretager. For tre-fire år siden tegnede der sig nogle meget lovende perspektiver. Men det har vist sig, at det fagligt ikke er blevet så interessant, som man håbede på, og derfor arbejder vi ikke her og nu videre med planerne om at etablere en national stamcellebank,« siger formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

Han betoner dog også, at planerne ikke er droppet for altid. Hvis den faglige udvikling på ny flytter sig i en mere positiv retning, vil man være parat til at se på dem igen.

Planerne om en national stamcellebank med navlesnorsblod fra nyfødte kom for alvor på dagsordenen efter nogle meget positive transplantationsresultater fra Rigshospitalet. Her havde i alt 33 kritisk syge leukæmipatienter over en periode på tre år fået en transplantation med stamceller fra navlesnorsbanker i bl.a. USA, Rusland, Holland, Finland, Tyskland og Spanien.

Behandlingen løber op i ca. en mio. kr., hvoraf prisen for det importerede navlesnorsblod er ca. 250.000 kr.

Mange fik det rigtigt godt, og nogle kom i gang med job eller uddannelse. Der er dog også tale om en meget skrap behandling med kemoterapi og strålebehandling før selve transplantationen for at udrydde patientens egne stamceller, syge som raske, før de nye stamceller sprøjtes ind. Derfor kan der i nogle tilfælde støde alvorlige komplikationer til med i værste fald dødelig udgang.

Årligt er der op imod 100 danskere med leukæmi, knoglemarvssvigt og forskellige medfødte sygdomme, som får en knoglemarvstransplantation med stamceller fra en fremmed donor. Omkring hver fjerde får det livgivende blod eller knoglemarv fra en søster eller en bror, hvor chancen for en matchende vævstype er størst.

Hovedparten får dog væv fra en af de cirka 15 mio. voksne donorer over hele verden – heriblandt cirka 20.000 i Danmark – som er tilmeldt et knoglemarvsregister.

10-20 med særlig behov

Men der er derudover også mellem 10 og 20 patienter årligt, som har brug for en knoglemarvstransplantation for at overleve, men hvor det ikke er muligt at finde matchende væv fra knoglemarv hos hverken søskende eller i donorregistrene. Det er den gruppe af patienter, som man er begyndt at hjælpe med stamceller fra navlesnorsblod, der i stigende omfang tappes, nedfryses og lagres i blodbanker over hele verden.

De positive resultater fik bl.a. Kræftens Bekæmpelse til at presse på for at få oprettet en dansk stamcellebank dels for at opnå sikrere leverancer og dels for at kunne deltage i forskning og udveksling af materiale med andre banker.

Danske Regioner valgte derfor for et par år siden at nedsætte en ekspertgruppe for at vurdere grundlaget for at etablere en offentlig dansk stamcellebank. Men her er konklusionen nu, at den faglige udvikling ser ud til at være gået i stå, og antallet af den type transplantationer både herhjemme og på verdensplan er stagneret.

På verdensplan faldt antallet af transplantationer, hvor der blev anvendt navlesnorsblod fra 833 i 2011 til 753 året efter. I Danmark blev der i 2013 år blot udført tre transplantationer, efter at der i de forudgående år havde været omkring ti om året.

Behandling med stor risiko

Ifølge rapporten fra eksperterne skyldtes nedgangen »for store komplikationer til behandlingen med dødelig udgang«. Behandlingen blev derfor stillet i bero for at undersøge årsagerne. Efterfølgende er behandlingen blevet genoptaget med ændringer i den forbehandling med kemoterapi og strålebehandling, patienterne modtager, inden man giver stamcellerne fra navlesnorsblodet – og i 2014 er i alt ti patienter transplanteret med navlesnorsblod.

Der tages dog i stigende omfang også andre behandlingsmetoder i brug, hvor der ikke behøves matchende væv i samme omfang som ved transplantationer med navlesnorsblod, og hvor der heller ikke er brug for samme hårdkogte forbehandling med kemo og stråler.

Vurderingen blandt eksperterne er derfor, at der fremover måske højst vil være ca. ti danskere om året, som vil kunne få brug for en transplantation med stamceller fra navlesnorsblod. Her kan man lige så godt købe fra de udenlandske stamcellebanker – hvilket vil løbe op i ca. fire mio. kr. om året – frem for at gå i gang med at oprette en dansk bank, hvor etableringsomkostningerne skønnes at løbe op i 68 mio. kr. for at få indsamlet det fornødne antal portioner af blod fra navlesnore til at kunne dække behovet.

I Kræftens Bekæmpelse er der opbakning til at droppe planerne om en national stamcellebank.

»Vi kan tilslutte os indstillingen, som er rimelig i lyset af den forskningsmæssige udvikling, der har været i forhold til forskellige måder at aktivere stamceller på. Men vi er naturligvis også enige med Bent Hansen i, at området bør følges nøje og løbende justeres i lyset af eventuelle nye forskningsresultater,« konstaterer formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.