Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringsleder ville true Danmark til at købe franske fly

Både Frankrig og USA forsøgte at presse på, da Danmark skulle vælge kampfly, viser en sikkerhedseksperts historiske gennemgang. Frankrig blev fravalgt herhjemme i både 1968 og 1975.

Jacques Chirac, der både har været præsident og premierminister ønskede, at Danmark skulle købe Miragefly i 1974. Foto: Sebastian Nogier/AFP
Jacques Chirac, der både har været præsident og premierminister ønskede, at Danmark skulle købe Miragefly i 1974. Foto: Sebastian Nogier/AFP

Hvis ikke Danmark valgte det franske kampfly Mirage, ville Danmark få en svær tid i EU.

Sådan lød truslen fra den franske premierminister, Jacques Chirac, da han aflagde officielt besøg i Danmark i 1974. Danmark var nyt medlem af EU, dengang kaldet EF, og helt uventet for den danske regering bragte den franske regeringschef kampflykøbet op under sit besøg. Danmark var i gang med forberedelserne til det, der senere blev kendt som »århundredets våbenhandel«, og som endte med køb af 348 F-16-kampfly til Danmark, Norge, Belgien og Holland. Og ligesom i dag var købet af kampfly forbundet med storpolitik – og politiske trusler.

Ifølge den nu afdøde, anerkendte svensk-tyske sikkerhedspolitiske forsker ved svensk forsvar, Ingemar Dörfer, truede Chirac med at skabe vanskeligheder for Danmark i Bruxelles, hvis ikke de som gode europæere købte det franske Mirage, skriver Dörfer i bogen »Arms deal« fra 1982, som detaljeret gennemgår den politiske og tekniske baggrund for valget af F-16-kampflyene.

I 1974 fejlvurderede Jacques Chirac »skandinavisk mentalitet«, skriver Dörfer i sin nu 31 år gamle bog. »Selv om hans indblanding kun var kendt i snævre politiske kredse, var den tilstrækkelig til én gang for alle at aflive enhver chance, som Mirage-flyet måtte have haft i Danmark,« fastslår Ingemar Dörfer.

Men afvisningen af Chiracs trussel betød ikke, at storpolitikken blev elimineret fra beslutningsprocessen.

Ifølge Dörfer rejste daværende forsvarsminister Orla Møller (S) 27. marts 1975 på hemmeligt besøg i Stockholm for at sikre, at Saabs tilbud, Viggen, stod ved magt, i tilfælde af, at Danmark trak sig ud af F16-konsortiet. Desuden ville Orla Møller kende omfanget af »bad feelings« i Sverige, såfremt Danmark købte det amerikanske fly. Det sidste fik han ikke noget klart svar på; på det første spørgsmål var svaret et klart ja.

Svenskerne under pres

Men spørgsmålet er, om Sverige havde fået lov at sælge Viggen til Danmark, hvis Danmark havde valgt det svenske fly. Omkring 15 procent af Viggen bestod af dele leveret af amerikanske virksomheder, ligesom flymotoren var amerikansk design. Og amerikanerne havde som led i samarbejdet med Sverige betinget sig, at USA kunne afvise eksport til andre lande.

Det var en ret, amerikanerne gjorde brug af. Sverige fik forbud mod at eksportere Viggen til NATO-lande, men tilladelse til at sælge til en række lande uden for NATO. Svenskerne fortalte ikke danskerne om den amerikanske armvridning for at holde det svenske fly ude af kampflykonkurrencen til de europæiske NATO-lande. Om amerikanerne ville have stået fast på forbuddet, ifald Danmark havde valgt Viggen, blev aldrig afprøvet.

Desuden havde den amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger, i et brev i 1974 til de fire europæiske lande tilbudt en række amerikanske garantier for blandt andet teknologioverførsel, logistik og anden støtte.

Hjemme i Danmark var meningerne delte. LO-formand Thomas Nielsen foretrak det svenske fly, mens metalarbejderne holdt på F-16, fordi det amerikanske fly betød mere teknologiudvikling til danske virksomheder end det svenske.

Også i dag foretrækker Dansk Metal at købe det nyeste amerikanske fly. »JSF giver danske virksomheder adgang til produktionsteknologi i kompositmaterialer, som kun et lille antal virksomheder i verden kan håndtere. Denne teknologi kan give spill-over til andre dele af vidensindustrien,« skrev Dansk Metal i 2009 i sin anbefaling af F-35 Joint Strike Fighter.

Ligesom i dag opstillede Danmark i 1970erne tre betingelser for at købe nyt kampfly: Flyene skullle betales inden for forsvarsbudgettet, man ville købe sammen med andre nationer, og Danmark krævede modkøb, altså arbejdspladser og teknologioverførsel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.