Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil bruge friluftslivet som social løftestang

Krigsveteraner i terapihaver og udendørs mødelandskaber i naturen. Miljøministeren præsenterer torsdag Danmarks første nationale friluftspolitik, der skal lokke flere danskere ud i naturen.

En ud af ti voksne danskere har i løbet af det seneste års tid ikke været ude i naturen. Og det er en skam, for friluftslivet er både fremmende for vores sundhed, livskvalitet - og for arbejdsmarkedet, lyder det fra miljøminister Kirsten Brosbøl (S), der torsdag præsenterer regeringens friluftspolitik.

»Friluftslivet skaber beskæftigelse for 37.000 personer, og vi bruger samlet set næsten 30 milliarder kroner hvert år på friluftslivet. Det viser, hvor meget danskerne sætter pris på at komme ud i naturen, komme ud og røre sig og få frisk luft og opleve noget i fællesskab. Friluftslivet rummer et kæmpe potentiale, og det er det, jeg gerne vil udvikle,« siger ministeren.

Regeringens udspil indeholder pejlemærker på alt fra, at danske skoleelever i højere grad skal lære ude i naturen til udregninger af, hvordan det vil gavne især yderområderne med et større fokus på friluftslivet.

Udover at være en »milliardindustri«, der kan skabe arbejdspladser, når danskerne køber udstyr eller overnatninger i naturen, kan jævnlige udflugter ud af byen også fungere som en social løftestang - især for udsatte personer, påpeger Kirsten Brosbøl:

»Jeg skal på fredag besøge en terapihave for krigsveteraner, hvor de kan få hjælp til at sænke deres stressniveau og få skabt balance gennem terapi i naturen. Det er et godt eksempel på, at naturen kan være med til at skabe sundhed og bedre livskvalitet,« siger hun.

Regeringen har tidligere afsat penge til en pulje for projekter, der gør en særlig indsats for sårbare børn og voksne.

»I dag har vi fundet yderligere tre millioner kroner, så den pulje nu har otte millioner kroner, som foreninger, kommuner og organisationer kan søge, og det er jeg rigtig glad for,« siger Kirsten Brosbøl.

Hver husstand i Danmark bruger i gennemsnit 11.000 kroner om året på friluftsliv, viser en undersøgelse, som Københavns Universitet har foretaget til regeringens friluftspolitiske redegørelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.