Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen vil begrænse fremmedsprog i det offentlige rum

Forhandlingerne om et forbud mod tildækning i det offentlige rum er nu så langt fremme, at regeringen er gået i gang med næste skridt, der skal forbedre integration og skabe sammenhæng i det danske samfund.

Gadehavegård i Høje Taastrup er på regeringens ghettoliste. Vedtages forslaget om at begrænse fremmedsprog, skal det efterfølgende defineres, hvad der helt præcist forstås ved et offentligt rum.
Gadehavegård i Høje Taastrup er på regeringens ghettoliste. Vedtages forslaget om at begrænse fremmedsprog, skal det efterfølgende defineres, hvad der helt præcist forstås ved et offentligt rum.

Berlingske erfarer, at regeringen er på vej med et forslag, der skal begrænse brugen af udenlandsk sprog i det offentlige rum. Udspillet skal udover at bekæmpe parallelsamfund være med til at øge trygheden i de større danske byer. Undersøgelser viser, at der mange steder bliver talt arabisk og andre sprog, som folk ikke forstår, og at mange føler sig generet af det eksempelvis på gaden, i bussen eller i supermarkedet.

For at sikre, at forslaget ikke rammer for bredt, har regeringen dog planer om at oprette en positivliste over sprog, som gerne må benyttes i det offentlige rum. Listen tager udgangspunkt i, at der er sprog, som mange danskere har lært i skolen. Ud over dansk vil engelsk, fransk og tysk derfor fortsat være tilladt. Det samme gælder de nordiske sprog.

»Vi må ikke stoppe ved tildækningsforbuddet. Der er en voksende gruppe af indvandrere, som ikke ønsker at være en del af det danske samfund. I Danmark skal vi kunne tale sammen, når vi møder hinanden på gaden. Det er en vigtig del af det at være dansk,« siger en centralt placeret kilde fra regeringen til Berlingske.

For ikke at komme på kant med menneskerettighederne arbejder Justitsministeriet med flere modeller. Det kan betyde, at der i lov­teksten bliver indføjet en paragraf, som medfører, at man i visse tilfælde kan gøre brug af andre sprog end dansk i det offentlige rum, hvis det sker med såkaldt »anerkendelsesværdige formål.«

Det betyder eksempelvis, at to polakker, som taler sammen om en arbejdsopgave på vej fra en byggeplads til en anden, skal kunne gøre det uden at risikere straf. Den undtagelse er helt i stil med den, der gælder for det såkaldte tildækningsforbud, hvor anerkendelses­værdige formål som halstørklæder, styrthjelme og fastelavnsmasker er undtaget forbuddet. En anden model, som man arbejder med i Justitsministeriet, er at indføre særlige zoner, hvor udenlandsk sprog er forbudt i eksempelvis Mjølnerparken, mens det er tilladt i en radius på to kilometer omkring Copenhagen Business School.

Dansk Folkeparti er med på at stemme for forslaget, men advarer mod at ramme danske dialekter, som i nogle tilfælde kan lyde som udenlandsk. Hos Socialdemokratiet vil man også se positivt på forslaget, men man frygter, at det ikke er vidtgående nok.

»Hvorfor skal fransk være tilladt. Det lyder som noget snobberi,« siger en anonym socialdemokrat.

Af hensyn til en afklaring af de mange juridiske komplikationer, der kan forventes med sådan et forslag, regner regeringen med, at loven først kan træde i kraft 1. april næste år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.