Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen tillader at smide hjemløse helt ud af kommuner: »Begyndelsen på en heksejagt«

Regeringen vil skærpe lovgivningen, så det fremover skal være muligt at udvise hjemløse fra en hel kommune i op til to år. Men det er et voldsomt indgreb i menneskeskerettighederne og begyndelsen på en heksejagt, mener organisationer.

Et skærpet zoneforbud skal gøre det muligt at udelukke hjemløse gadesovere fra en hel kommune. Foto: Bjarke Ørsted
Et skærpet zoneforbud skal gøre det muligt at udelukke hjemløse gadesovere fra en hel kommune. Foto: Bjarke Ørsted

Det er stærkt kritisabelt, at regeringen vil have gennemført et nyt lovforslag om at skærpe det eksisterende zoneforbud for hjemløse.

Det mener blandt andet Institut for Menneskerettigheder ifølge Politiken.

I dag har politiet lov til at udstede et zoneforbud på op til 400 meter til hjemløse, der overnatter i lejre, som skaber utryghed for beboere i området

Går det nye lovforslag igennem, skal politiet have lov til at udvide forbuddet til en hel kommune.

Og bliver man først smidt ud, kan man blive nægtet adgang til kommunen i op til to år.

Det er ikke hensigtsmæssigt, mener specialkonsulent Emil Kiørboe fra Institut for Menneskerettigheder.

»Det er et voldsomt indgreb i hjemløses rettigheder, når man kriminaliserer nogle af de handlinger, hjemløse må ty til i mangel af bedre. Vi frygter, at den kriminalisering er med til at stigmatisere udsatte borgere endnu mere«, siger han til Politiken.

Det er ikke kun Institut for Menneskerettigheder, der forholder sig stærkt kritisk til det nye lovforslag.

Ask Svejstrup, sekretariatsleder i De Hjemløses Landsorganisation kalder over for Politiken forslaget »begyndelsen på en heksejagt mod de hjemløse« og siger, at tilstandene i Danmark snart minder om Ungarn, hvor man har forbudt hjemløse at sove udenfor.

Og Hjemløseforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Lars Benjaminsen mener, at lovforslaget efterlader en stor gråzone i forhold til at vurdere, hvornår noget er utryghedsskabende.

Rettet mod udenlandske hjemløse

Det nye forslag er rettet mod udenlandske hjemløse, der slår sig ned i lejre i større grupper.

Men det er ikke kun dem, et udvidet zoneforbud i praksis kommer til at ramme, vurderer organisationen Gadejuristen over for TV 2 Lorry. Det vil også gå ud over de danske hjemløse, der sover på gaderne.

Det er dog ikke nødvendigvis et problem, hvis man spørger de Konservatives gruppeformand, Mette Abildgaard. Hun tror ikke, at forbuddet vil ramme danske hjemløse, men hvis det mod forventning skulle være tilfældet, er det rimeligt, siger hun til TV 2 Lorry:

»Det er klart, at hvis de danske hjemløse laver lejre, hvor de skaber utryghed, så vil de også blive ramt af den her regulering. Men det er et eller andet sted også fair nok. For det er jo ikke meningen, at man skal skabe utryghed i det offentlige rum.«

Ifølge Politiken er det desuden gadejuristens oplevelse, at Københavns Politi allerede går efter små lejre, hvor to til tre personer sover sammen for at skabe tryghed. Den situation frygter de, at et skærpet forbud vil forstærke.

Først tiggeri - nu lejre

I sommer skabte det en lignende debat, da Folketinget vedtog en ny tiggerlov og delte vandene mellem danskerne.

Tiggerloven gjorde det muligt at give en straf på 14 dages ubetinget fængsel for »utryghedsskabende tiggeri« på gågader, stationer eller i offentlige transportmidler.

Også dengang var den nye lov målrettet udenlandske hjemløse, men ifølge den eksisterende lovgivning kan man ikke indføre forskellige regelsæt afhængig af tiggernes statsborgerskab.

Tiggerloven kan derfor i praksis i lige så høj grad ramme danske tiggere som udenlandske.

»Det, ville jeg selvfølgelig synes, var rigtig ærgerligt, for det er jo ikke derfor, vi indfører det. Men det kan det godt (ramme danske tiggere, red.),« sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K), da Folketinget behandlede forslaget i sommer.

I september blev den første tigger med dansk statsborgerskab sigtet efter den nye tiggerlov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.