Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Regeringen: Sådan vil vi fordele pengene til de videregående uddannelser

Nogle uddannelser står til at miste, andre til at få. Det fremgår af regeringens beregninger over, hvordan den vil fordele midlerne i forbindelse med et udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Regeringen vil straffe uddannelser, hvor de studerende er lang tid om at blive færdige og har svært ved at få arbejde. Omvendt med uddannelser, hvor de studerende er hurtige, og jobudsigterne gode.
Regeringen vil straffe uddannelser, hvor de studerende er lang tid om at blive færdige og har svært ved at få arbejde. Omvendt med uddannelser, hvor de studerende er hurtige, og jobudsigterne gode.

Der er vindere, men der er også tabere, i regeringens udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Det fremgår af de foreløbige tekniske beregninger af de økonomiske konsekvenser for de enkelte sektorer, institutioner og uddannelser i forbindelse med udspillet, som regeringen præsenterede for en lille måneds tid siden.

Udspillet er et opgør med det nuværende, såkaldte taxametersystem, hvor institutionerne i højere grad bliver belønnet alene for deres produktion af studerende.

Ifølge det nye system skal bevillingerne fremover fordeles således, at institutionerne får 20 procent af dem i grundtilskud, mens 70 procent stadig skal tildeles, alt efter hvor mange studerende de får færdiguddannet. De sidste ti procent skal tildeles alt efter, hvor gode uddannelser er til at få de studerende færdige til tiden, og i hvilken grad de nyuddannede dimittender får job.

Af beregningerne fremgår det, at ikke mindst en række erhvervsakademier og professionshøjskoler kan se frem til et ekstra grundtilskud, fordi de har uddannelsestilbud uden for de fire store uddannelsesbyer i Danmark. Således kan bl.a. professionshøjskolen UC Sjælland på den måde se frem til yderligere fem millioner kroner årligt i grundtilskud.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) understreger, at »der ikke er tale om en spareøvelse«.

»Det er en øvelse, der skal fremme kvalitet. Hvor vi flytter fokus fra kvantitet til kvalitet for at få de studerende uddannet til beskæftigelse,« siger han om de cirka 13 millarder kroner, der årligt bliver brugt på at finansiere videregående uddannelser.

Det fremgår også af beregningerne, at et universitet som CBS står til at miste en procent af de samlede uddannelsesbevillinger i forhold til i dag. Fremover skal CBS, som beregningerne er i dag, klare sig for 632 millioner kroner om året, når det gælder finansieringen af uddannelser.

Til gengæld står et universitet som RUC til at få stort set de samme midler som i dag, mens Aalborg Universitet står til at miste en procent som CBS. Dog gælder for alle institutioner, der kan se frem til at få reduceret tilskuddet med en procent eller mere, at de vil blive kompenseret i en overgangsperiode.

»Faktisk bruger vi ekstra midler, omkring 65 millioner kroner, på at sikre, at overgangen til det nye system bliver indfaset på en sådan måde, at institutionerne får mulighed for at tilpasse sig,« siger han om det nye bevillingssystem, der skal gælde fra 2019.

Nogle bliver ramt mere end andre. Hvad er dit budskab til dem?

»Hvis de får de studerende gennem hurtigt, og de samtidig får dem igennem til job, ja så vinder de,« siger han med henvisning til de ti procent af midlerne, der er resultatbetingede:

»Men samtidig får de en større horisont at arbejde inden for med grundtilskuddet på 20 procent.«

Helt ned på uddannelsesniveau er der forandringer på vej. Således lægger regeringen op til, at pædagoguddannelsen får et årligt taxametertilskud pr. studerende på 43.200 kroner. Altså 2.600 kroner mere om året end ellers. Beregningerne af det nye taxameter for pædagogstuderende tager som alle de andre nye taxametre højde for, at uddannelserne fremover også får grundtilskud samt resultat- og kvalitetstilskud.

»Vi har valgt at øge taksterne for pædagogerne, fordi pædagoguddannelsen lige nu har for ringe vilkår til at producere den kvalitet, vi har behov for,« siger søren Pind.

På CBS vurderer universitetsdirektør Kirsten Winther Jørgensen umiddelbart, at CBS på sigt vil få nogenlunde de samme midler som i dag. Hun beklager dog, at CBS ikke står til at få yderligere midler.

»Vi er skuffede over, at reformen, som den ser ud nu, ikke ændrer noget til det bedre for os. Vi vil få sværere ved at udvide optaget på vores uddannelser. Også på dem, som der er stor efterspørgsel efter ude i det private erhvervsliv,« siger hun med henvisning til, at taxametermidlerne fremover vil udgøre en mindre andel af bevillingerne end i dag:

»CBS er suverænt det universitet i Danmark, der er lavest fiansieret. Det her vil ikke gøre det muligt for os at øge vores kvaliteten i undervisningen i form af mere feedback og undervisning på mindre hold.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.