Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Reform øger interessen for privatskoler

Skolereformen har fået mange forældre til at søge mod privatskolerne, hvoraf en stor del forventer flere elever efter sommerferien.

Noget kunne tyde på, at der efter sommerferien vil være flere elever på de danske privatskoler.

Analysevirksomheden Bureau 2000 har på vegne af Politiken spurgt 200 private grundskoler, om de i næste skoleår forventer flere eller færre elever end tidligere. Og her svarer 44 procent, at de forventer flere elever. 55 procent, at elevantallet vil være uændret, mens kun meget få procent forventer et fald.

På Himmerlands Friskole er skoleleder Henriette Haar Mønsted blandt andet blevet ringet op af forældre, der har været bekymret over den længere skoletid, som der er udsigt til i folkeskolen, når reformen træder i kraft.

»Jeg har forespørgsler fra forældre, der overvejer skoleskift, fordi de er bekymrede over udviklingen i folkeskolen. For hvad betyder det for en lille purk på seks år at have en lang skoledag?,« siger hun til Politiken.

Mere end halvdelen af de private skoleledere i rundspørgen forklarer den øgede interesse for privatskolerne med folkeskolens øgede timetal.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) råder dog forældrene til at slå koldt vand i blodet.

»Reformen er jo ikke trådt i kraft endnu. Der er mange myter; eksempelvis om en frygtelig lang skoledag, hvor eleverne ikke kan nå at være sammen med deres venner eller have fritidsinteresser. Den myte er desværre slået igennem, så mange tror, at eleverne først har fri klokken 16. Men det har ingen elever. Man har fri mellem klokken 14 og 15. Derfor siger jeg: Giv det nu en chance,« siger hun til Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.