Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rederiforening: Helt på sin plads med kompensation

Det er godt nyt, at operatørerne får stillet en kompensation i udsigt for id-kontrollen, siger rederiforening.

København: Det er godt nyt og "helt på sin plads", at den svenske regering åbner for at kompensere transportørerne for de ekstraudgifter, de er underlagt, som følge af det svenske krav om id-kontrol ved den dansk-svenske grænse.

Sådan lyder reaktionen fra Danmarks Rederiforening, efter at Sveriges minister for infrastruktur, Anna Johansson, onsdag meldte ud, at der kan være en form for kompensation på vej til operatørerne, der blandt andre tæller DSB, Skånetrafiken og HH Ferries.

- Vi er glade for, at svenskerne på den måde har lyttet til indsigelserne fra begge sider af sundet, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening i en meddelelse til Ritzau.

- Det er også i tråd med, hvad den danske regering sagde til Ritzau den dag, det svenske transportøransvar trådte i kraft. Her var opfordringen klar - de myndigheder, som pålægger transportørerne denne opgave, bør også betale, siger han.

Et af de danske selskaber, der er underlagt transportøransvaret, er HH Ferries. Selskabet opererer færgen mellem Helsingør og Helsingborg.

- Det er godt nyt, at den svenske regering nu anerkender den skævvridning i forhold til især Øresundsbroen, som har ramt transportørerne, siger Jakob Ullegård.

- Når myndighederne vælger at pålægge enkelte operatører - i dette tilfælde færge, tog og bus - stort besvær og store udgifter, men samtidig friholder den nærmeste konkurrent, så er det helt på sin plads at udbetale kompensation for at få udført opgaven med at kontrollere id på de rejsende.

Den svenske minister oplyser, at jurister i regeringskontorerne i den svenske hovedstad, Stockholm, arbejder på at finde en model for økonomisk kompensation til transportørerne.

En løsning, der også følger EU-reglerne om statsstøtte, siger hun.

/Ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.