Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Redegørelse: Nødværge at dræbe skudmand fra Christiania

Den mand, som var mistænkt for at skyde tre mænd på Christiania, blev dræbt, da han åbnede ild mod politiet.

Om aftenen 1. september bliver to betjente og en civil såret af skud, da en hashhandler vil undgå anholdelse. Da den formodede gerningsmand næste morgen bliver dræbt af politiet, handlede betjenten, der skød, i nødværge, fastslår en redegørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Arkivfoto. Free/Www.colourbox.com
Om aftenen 1. september bliver to betjente og en civil såret af skud, da en hashhandler vil undgå anholdelse. Da den formodede gerningsmand næste morgen bliver dræbt af politiet, handlede betjenten, der skød, i nødværge, fastslår en redegørelse fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Arkivfoto. Free/Www.colourbox.com

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, har netop lagt sidste hånd på en redegørelse om forløbet, som efter et skyderi mod politibetjente på Christiania endte med at koste den 25-årige Mesa Hodzic livet.

Det oplyser DR Nyheder.

Mesa Hodzic er den formodede gerningsmand bag den voldsomme episode på Christiania natten til 1. september sidste år.

Her blev to betjente ramt af skud, da de ville anholde Hodzic. Også en tilfældigt forbipasserende blev ramt af skud.

Dagen efter blev den 25-årige skudt og dræbt af politiet på Amager efter en intensiv menneskejagt.

- Vi kan lægge til grund, at den polititjenestemand, der skyder den formodede gerningsmand 2. september, har handlet i lovlig nødværge, siger vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich til DR Nyheder.

Hver gang en politibetjent bruger sit tjenestevåben, skal det undersøges af DUP. Derefter bliver undersøgelsen sendt til Statsadvokaten.

Undersøgelsen viser, at det er Mesa Hodzic, der skyder først mod politiet med en pistol, da man forsøger at anholde ham om morgenen 2. september.

Statsadvokaten ønsker ikke at oplyse, hvor mange skud Mesa Hodzic blev ramt af.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.