Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rasmus Kragh er lige nu alene på Everest - uden ilt: Kæmper for at nå sit store mål

Rasmus Kragh skal bestige Mount Everest. Alene. Uden ilt og fra Nordsiden. Det har ingen dansker gjort før. Til BT
Rasmus Kragh skal bestige Mount Everest. Alene. Uden ilt og fra Nordsiden. Det har ingen dansker gjort før. Til BT

27-årige Rasmus Kragh satte sig for omkring halvandet år siden et mål. Han ville bestige verdens højeste bjerg helt alene uden kunstig ilt.

Ruten skulle gå op ad bjergets nordside i Tibet, som er mere isoleret, krævende og koldere end den nepalesiske side.

Hvis alt går vel, når Rasmus Kragh Mount Everests tinde mandag morgen. Klarer han det, bliver han den første dansker i et eksklusivt selskab på færre end ti personer.

Det fortæller Michael Møllegaard, der er en del af projektet "Viborg på Toppen". Bjergbestigeren har arrangeret turen med hjælp fra Michael Møllegaard og Niels Ole Pedersen.

Michael Møllegaard er løbende i kontrakt med 27-årige Rasmus Kragh.

»Det lyder, som om det går fuldstændig, som det skal. Mit indtryk er, at han er så fit og så klar, som han kan være,« siger Michael Møllegaard, der hovedsageligt står for markedsføringen af turen og bjergbestigerens sociale medier.

Som forberedelse til at klare turen op ad Everest på 8848 meter besteg Rasmus Kragh verdens 8. højeste bjerg, Manaslu i Nepal, og 6. højeste bjerg, Cho Oyui Himalaya. Han nåede begge toppe alene og uden brug af kunstig ilt.

Ifølge Michael Møllegaard har han også brugt omkring halvanden måned på at tage flere ture op og ned ad Mount Everest for at vende sin krop til højden og iltmængden.

Der kan forekomme højdesyge, hvis kroppen ikke når at tilpasse sig til den tynde luft i store højder.

For Rasmus Kragh er den største fare ifølge Møllegaard, at han er afsted uden kunstig ilt.

Bjergbestigeren valgte at tage turen, fordi det kun er lykkedes få at nå bjergets tinde alene og uden kunstig ilt.

»Han gør det, fordi det ikke er noget, ret mange andre har gjort. Rasmus er en, som godt kan lidt at udfordre sig selv og prøve sine grænser af.«

»Rasmus' ønske og ambition har været at bestige bjerget "så ægte som muligt" uden hjælpemidler som kunstig ilt,« siger han om den tidligere eliteløber på landsholdet.

Når den 27-årige bjergbestiger når toppen af verdens højeste bjerg, bliver han kun deroppe i kort tid. Der er så lidt ilt, at Rasmus Kragh højst bliver 5, 10 eller 15 minutter øverst på bjergets tinde, fortæller Michael Møllegaard.

288 bjergbestigere er døde på Mount Everest, siden bjerget blev besteget første gang i 1953 af Edmund Hillary og hans lokale bjergguide, som kaldes en sherpa, Tenzing Norgay.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.