Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ramt af tømmermænd og nærmest lykkelig

Tømmermænd er forsoning med skæbnen. Dagen derpå går vi med verden i stedet for at lave den om. Tømmermænd handler om at se alle verdens sammenhænge. Og en lille smule om væske, panodiler og junkfood.

Tømmermænd giver en særlig stemning i byen, i samfundet, når så mange af dets borgere vågner med hoved på i forskellige grader, som tilfældet er den 1. januar. Tegning: Claus Bigum
Tømmermænd giver en særlig stemning i byen, i samfundet, når så mange af dets borgere vågner med hoved på i forskellige grader, som tilfældet er den 1. januar. Tegning: Claus Bigum

Vi tager den en gang til for prins Knud:

Æg. Ingefær. Citron. Søvn. Mælk. Væske. Bananer. Salt mad. Frisk luft. Kaste op. Panodiler. Tid.

Rådene, både de gode og de dårlige, til »behandling« af tømmermænd er utallige. Top 10, 20 30-listerne over de mest effektive af slagsen er lige så mangfoldige som rådene mod hikke og ulykkelig kærlighed. Og lige så gamle som rusmidlet alkohol. 5.000 år eller mere. I middelalderen, fortælles det, anbefalede indsigtsfulde folk hakket ål tilsat bitre mandler. En københavnerstang virkede ifølge Ekstra Bladet for en læser for år tilbage.

Når du læser dette, er det sikkert for sent med forebyggelses-rådene: Drik lys alkohol. Drik vand under festen. Drik ikke sammen med tobaksrygning. Drik sammen med mad. Drik med måde eller slet ikke.

Dem husker du til en anden gang.

Men der er noget, denne kropsfikserede og langt fra fyldestgørende tilgang til »ondt i håret« overser. Tømmermænd skal ikke altid degraderes til beruselsens onde tvilling, naturens egen antabus, der straffer synderen og sikrer, at han/hun aldrig gør det igen. Før næste gang.

Tømmermænd, inklusiv de moralske, er en unik tilstand, vi kan lære af. Lære at elske os selv i. En tilstand hvor vi forsoner os med skæbnen og kollektivt som samfund finder tilbage til en bevidsthed, vi næsten har glemt.

Venner med skæbnen

Inden du i jubel vælter hen til barskabet, så regn ikke med, at ovennævnte udgave af tømmermænd er noget, du kan tylle dig bevidst til. Den opstår, når den opstår. Måske slet ikke.

Det mener i hvert fald filosof Anders Fogh Jensen. Han oplever, at tømmermænd ofte gør ham nærmest lykkelig, når de optræder i denne af videnskaben ikke anerkendte og sjældent beskrevne udgave.

»Tømmermænd fratager egoet dets ambitioner uden fuldstændigt at ødelægge det. Med tømmermænd bliver jeg venner med skæbnen, med det som hænder. Så kan jeg overholde min kontrakt med Jorden,« siger Anders Fogh Jensen. Ham vender vi tilbage til.

Eftervirkningerne af indtagelse af for meget alkohol, spændende fra det festlige lags tømmermænd og til alkoholismens delirium tremens, er detaljeret beskrevet i litteraturen, på film og i kunst generelt. Fra Hippokrates og Baudelaire til Tom Kristensen og f.eks. filmtrilogien »Hangover«, hvor fire mænd med pels på tungen, dunkende hoveder og bondeanger forsøger at finde ud af, hvad der egentlig skete i går.

Tømmermænd er også blevet et letfatteligt begreb, ikke mindst vi i pressen bruger for at beskrive »dagen derpå« i alle livets forhold.

Et udpluk fra det brølende nyhedshelvede: »Forbrugsfest uden globale tømmermænd«. »Carlsberg-aktien havde tømmermænd hele dagen«. »Arabisk forår giver økonomiske tømmermænd«. »Moralske tømmermænd på TV-stationer efter valget«.

Da vi allerede er på vej op i de højere luftlag for at forstå, hvad tømmermænd i virkeligheden handler om bag kroppens umiddelbare behov for fed mad, hvile, panodiler og væske, lader vi Anders Fogh Jensen forklare:

»Friedrich Nietzsche (tysk filosof 1844-1900) sagde, at ethvert ideal er blasfemi mod Jorden. Hvis man har idealforestillinger, reducerer man dette liv til noget middelmådigt. For Jorden er det, der sker. Det, der er nu. Den kontrakt med Jorden, som jeg har tegnet inde i mig selv, og som jeg ofte ikke kan overholde, den går ud på, at jeg ikke får det bedste i verden. Jorden lover at give mig noget, der er okay og jeg lover til gengæld at holde af det. Og den kontrakt kan jeg have svært ved at fastholde i dagligdagen. Tømmermænd kan få mig til at forsone mig med skæbnen, at overholde min del af kontrakten og være glad for det som jorden har givet.«

For bæltedyr som denne reporter må filosoffen forklare:

»Hvis man kommer forbi en restaurant og er sulten, så er det der, man skal spise, og det er godt nok. Eller det begynder at regne, og det er godt, at det er sådan. Den følelse indfinder sig lettere hos mig, når jeg har tømmermænd. Tømmermænd dæmper lysten til at få udrettet en helvedes masse og fjerner skyldfølelsen over ikke at få gjort det. Jeg forliger mig med det, der sker og går med den skæbne.«

Når den, ifølge eget udsagn, erfarne tømmermandsindehaver, journalist og radiovært på Radio 24/7 Gertrud Højlund har mén efter en våd nat, ser hun det som en slags »pay back time«.

»Hvis rusen ikke kostede noget, havde den på en måde mindre værdi. Der er et regnskab, der går op ved, at man tager sin straf dagen efter,« siger hun.

Når hun vågner med tømmermænd og det første selvhad over at have mistet kontrollen og over hverken at kunne huske, hvordan hun er kommet hjem, eller hvad hun har sagt, er drevet over, ser hun tømmermændene som en øvelse i at tilgive både sig selv og sin omverden. Også selv om en latterligt fuld idiot blandt gæsterne aftenen forinden forårsagede borgerkrig i opgangen og overarbejde i politistyrken.»Men det er okay, Gertrud. Indimellem skal du slippe kontrollen. Det, synes jeg, er en øvelse i ømhed over for sig selv. Tømmermænd kan også give nogle indsigter. At man kan leve med andres fejl. At vi alle går over stregen en gang imellem og ikke er civiliserede. Det tilgiver man, for der skal være plads til beruselsen.«

En sidegevinst af tømmermænd, som mange nyder godt af, er lyst til sex. Ifølge Anders Fogh Jensen er tømmermændenes sexlyst et flertydigt fænomen.

»Den tømmermændsinducerede sexlyst slavebinder mig jo på den ene side til det konkrete begærsobjekt, denne eller hin konkrete kvinde. Og det glæder mig at være slavebundet. Og på den anden side kan det føre til en indsigt i, hvad jeg er gjort af, og hvad verden er gjort af. Spinoza (Hollandsk-jødisk filosof 1632-1677), som jeg ellers ofte tyer til, ville indvende, at jeg så stadigvæk var på tingenes nærsynede niveau, fordi jeg ikke havde indsigt i verdens årsagssammenhænge, »fra evighedens synsvinkel«, som han sagde. Og at sagligheden ved at indse verdens nødvendige sammenhænge derfor netop ikke kunne indfinde sig for lille nærsynede mig med tømmermænd. Det er en anden form for glæde end den slukkede tørsts eller det tilfredsstillede begærs glæder, der forsvinder lige om lidt, som han taler om. Det er den salighed (laëtitia), der indfinder sig med indsigten.«

»Men«, siger Anders Fogh Jensen, »selvfølgelig kan begæret været indføjet i ens forsoning med skæbnen. Alt er godt, som det er, og jeg gør, hvad jeg må gøre: Nu må vi have sex, for det er nytårsmorgen, og vi er her sammen. Det er dydens etik, ikke moralen.«

Både filosoffen og tømmermandseksperten er enige: Tømmermænd giver en særlig stemning i byen, i samfundet, når så mange af dets borgere vågner med hoved på i forskellige grader, som tilfældet er den 1. januar.

»Det særlige ved tømmermændene nytårsdag er, at det er en kollektiv undtagelsestilstand,« siger Anders Fogh Jensen.

Slip kontrollen

»Vi har alle sammen tømmermænd samme dag. Det er der en vis sammenhørighed over. Vi har vores synkroniserede ineffektivitet. Til daglig er vi meget ude af synk. Weekender bliver inddraget til arbejde, og vi holder ikke fri sammen til daglig. Men nytårsdag var vi alle sammen til selskab i går. Det kan være en forfærdelig dag at være alene. Jeg har oplevet, at vi var nogle stykker, der vidste, at den dag kunne blive rigtig slem. Så mødtes vi og lavede vores egen junkfood. At mødes i sådan et tomrum sammen med andre – så kan det blive en smuk dag uden selvransagelse. Og smukke dage kan man ikke kræve, de kommer. Med Jorden, hvis man har en kontrakt.«

For Gertrud Højlund er nytårsdag også en kontrast til konkurrencesamfundets konstante krav om, at vi skal yde vores allerbedste.

»Men her har vi en dag, som vi kollektivt hiver ud af kalenderen. En dag, hvor vi siger til os selv: Du kan ikke stræbe hver dag. Du kan ikke altid nå dine mål. Du kan ikke altid have kontrol. Og det skal vi, både individuelt og kollektivt, tilgive os selv. Det er i orden bare at ligge ned og være stille og se tyve afsnit af The Office. Nu har vi Netflix og behøver ikke se det skide skihop længere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.