Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ubådsejer er fængslet for uagtsomt manddrab

Periskop og tårn er kommet til syne under bjærgningen af ubåden "UC3 Nautilus" lørdag 12. august. Bjergningen foregår med med assistance af blandt andet Marinehjemmeværnet. Efter bjergningen skal ubåden bringes ind til havnen i København og undersøges af en kriminaltekniker. Opfinderen Peter Madsen blev fredag anholdt og sigtet for drab på en 30-årig svensk kvinde. Hun havde torsdag aften været med Madsen ude at sejle i opfinderens hjemmebyggede ubåd. Det fremgår af sigtelsen, at opfinderen er sigtet for på ukendt måde at have dræbt svenske Kim Wall på et tidspunkt efter klokken 19 torsdag.. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2017)

Opfinder og ubådskaptajn Peter Madsen blev lørdag eftermiddag varetægtfængslet i 24 dage for uagtsomt manddrab, men ikke for drab på svensk journalist.

Peter Madsen blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret efter den svenske journalist, Kim Wall, der sejlede med ham for at lave en reportage, er forsvundet.

Det er Peter Madsens forklaring under retsmødet, som danner grundlag for dommerens afgørelse om ikke at fængsle opfinderen for drab, men i stedet uagtsomt manddrab.

Den solbrune Madsen, der var iklædt en blå t-shirt med påskriften »Københavns Fængsler,« blå bukser og sorte Converse-sko, erklærede sig ikke skyldig. Han har forklaret, at han satte Kim Wall af igen ved Refshaleøen 22.30 torsdag aften.

Imidlertid ringede Walls kæreste til myndighederne natten til fredag og fortalte, hun ikke var kommet hjem fra sejladsen.

Der var lørdag eftermiddag så stor interesse for grundlovsforhøret fra journalister fra begge sider af Øresund – ”nærmest hele verdenspressen” kaldte anklageren det - og pårørende, at forhøret blev rykket til en større sal.

Men alle tilhørere blev imidlertid bedt om at forlade grundlovsforhøret, som blev holdt for lukkede døre, da dommer Kari Sørensen vurderede, at der undervejs kunne komme oplysninger frem, som dels kunne skabe forhindringer for politiets efterforskning og dels kunne krænke pårørende til den forsvundne Wall.

Ubådsejeren Peter Madsen havde ellers udtrykt et ønske om at forklare sig for åbne døre. Det fik han ikke lov til.

Madsens forsvarer Bettina Hald Engmark sagde efter varetægtsfængslingen, at hun og hans klient nu ville bruge lidt tid på at overveje, om de ville kære afgørelsen.

»Nu skal vi lige have lidt ro på og overveje, hvad vi skal gøre,« sagde hun og fortsatte:

»Jeg tror, det stod tydeligt for alle, at han er ret påvirket af den her sag,« svarede forsvareren på et spørgsmål om, hvordan Madsen havde det.

Opdateres...

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.