Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rafi blev dansk statsborger i 2011: »Jeg blev ikke mere integreret af prøven«

Indfødsretsprøven har været særligt omdiskuteret i år og ord som »irrelevant« og »usympatisk« er fløjet rundt på de sociale medier. Rafi Mohammad Bayan bestod for fem år siden prøven med tre fejl. Han mener dog, at det havde givet mere mening, »hvis der blev spurgt til noget, som man kan relatere til i stedet for historieundervisning, som man kan lære udenad.«

Rafi Mohammad Bayan.
Rafi Mohammad Bayan.

Dette års indfødsretsprøve har fået en hård medfart, og i den anledning har Berlingske hevet fat i Rafi Mohammad Bayan, som er én af de 1290, der den 14. juni 2011 fik at vide, at de officielt var en del af det danske samfund med fuld ret til det rødbedefarvede pas og til at sætte krydser på stemmesedler.

Rafi Mohammad Bayan kom til Danmark som 16-årig og begyndte direkte i 9. klasse. Oprindeligt kommer han fra Afghanistan, men i 2011 besluttede han sig for at ansøge om dansk statsborgerskab. Han bestod prøven med blot tre fejl ud af 40 spørgsmål. I dag er han 29 år og arbejder som socialrådgiver i Høje Taastrup Kommune.

Kan du huske nogle af spørgsmålene fra dengang, du tog indfødsretsprøven?
»De fleste af spørgsmålene kan jeg ikke huske, fordi meget bare var noget, jeg lærte udenad. Men jeg mindes, at der var et spørgsmål, hvor man skulle huske, hvilken forfatter der havde levet flere hundrede år tilbage, og der kan jeg huske, at jeg tænkte: 'Det har ikke noget med integration at gøre.' Jo, selvfølgelig er det historie, og det kan godt være, at det er en forfatter, man måske skal kunne huske, men jeg blev ikke mere integreret af at tage prøven. Det var ligesom en historieeksamen, man skal bare læse til eksamen, møde op og bestå, så er man åbenbart dansker. Jeg mener dog, at integration er noget, der kommer indefra. Man er integreret, når man føler, at man er en del af det danske samfund. En test skal ikke afgøre, om man er integreret eller ej.«

Hvad mener du om sværhedsgraden af den prøve, du tog?
»For mig var det var nemt, fordi jeg har gået i skole i Danmark, siden jeg kom her til som 16-årig og startede direkte i 9. klasse.«

Hvad krævede det af dig for, at du kunne bestå?
»Jeg købte en bog på 170 sider, som jeg læste to dage før prøven, men det viste sig, at jeg kunne svarene på 60-70 pct. af spørgsmålene i forvejen, fordi det var noget, jeg havde lært i folkeskolen og på gymnasiet.«

Synes du i dag, at prøven var relevant i forhold til, hvad man skal vide for at være dansker?
»Nej, mange af spørgsmålene burde have været anderledes. Det havde givet mere mening, hvis spørgsmålene havde drejet sig om nutidens Danmark, selvfølgelig skal der også være noget om Danmarks historie, men det ville hjælpe mere på integrationen, hvis der blev spurgt til noget, som man kan relatere til i stedet for historieundervisning, som man kan lære udenad.«

Hvad ville have givet mere mening at spørge om?
»Generelle ting om arbejdslivet, foreningslivet og de ting, som man kan forholde sig til i hverdagen, aktuelle hændelser og begivenheder. Der var et spørgsmål helt tilbage fra 800-tallet, hvor jeg tænkte, hvad har det med min integration at gøre. For mig er det vigtigste at kunne sproget, have et arbejde, være aktiv, deltagende og bidragene i forhold til samfundet. Det er de faktorer, jeg synes, der skal spille ind på, om man er integreret eller ej, og ikke bare nogle spørgsmål om historie.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.