Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radio24syv vil have Qvortrup som vært efter afsoning: »Han er jo hverken blevet dummere eller dårligere«

Henrik Qvortrup kan ikke være radiovært så længe han er dømt - men han kan komme tilbage, mener ansvarshavende chefredaktør på Radio24syv Jørgen Ramskov.

Se og Hør. Henrik Qvortrup.
Se og Hør. Henrik Qvortrup.

Tidligere chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, straffes med et års fængsel og tre måneder i Se og Hør-sagen. Tre måneder skal afsones med det samme, mens resten af straffen gøres betinget. Qvortrup er også idømt 200 timers samfundstjeneste.

Ud over at skulle afsone tre måneder, får dommen også konsekvenser for Henrik Qvortrups arbejdsliv og ansættelse på Radio24syv, fortæller ansvarshavende chefredaktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov.

»Det har hele tiden været klart, at han ikke kunne forsætte som vært, hvis han blev dømt,« siger Jørgen Ramskov.

Den tidligere chefredaktør på det kulørte ugeblad var i sommeren 2016 vært på radiostationens mediekritiske program Q & A. Men fra 25. august blev han afløst af en vikar. Begrundelsen fra Radio24syv lød dengang, at retssagen ville komme til at fylde meget i mediebilledet, og at Qvortrup af indlysende grunde var inhabil til at behandle sagen som vært i et kritisk medieprogram. Men ifølge Jørgen Ramskov kan Henrik Qvortrup vende tilbage til værtsrollen, når han har afsonet sin straf.

»Kan han komme tilbage efter udstået straf? Ja. Alle andre mennesker kan også udstå deres straf og vende tilbage, så der kan jeg ikke se, at der skulle gælde særlige regler for Henrik Qvortrup. Når Hans Engell kan komme tilbage som politisk kommentator efter en dom for spiritus kørsel, så kan jeg ikke se, hvorfor Henrik Qvortrup ikke skulle kunne, han er jo hverken blevet dummere eller dårligere,« siger Jørgen Ramskov.

Chefredaktøren ønsker samtidig at understrege, at han på ingen måde mener, at det er relevant at krænke folks privatliv på den måde, som Se og Hør har gjort med blandt andet Henrik Qvortrup i spidsen.

»Men Henrik er en meget dygtig politisk kommentator og analytiker. Han er frygtløs og skarp, og det er der stadig brug for. Han kan ligesom alle andre komme tilbage og passe sit arbejde, og vi vil også gerne have ham tilbage på Radio24syv, for der er ikke noget galt med hans kvaliteter,« siger Jørgen Ramskov og fortsætter:

»Uanset om han har vidst noget eller ej, er det helt forkert, at han har brugt de oplysninger, og Henrik har fået en række alvorlige skrammer i sit liv og bestemt også i spørgsmålet om hans journalistiske dømmekraft, men det betyder ikke, at manden ikke kan udtale sig om medieudvikling og politik i fremtiden«

Henrik Qvortrup var indtil for nyligt politisk kommentator på Metroxpres, men i forbindelse med sammenlægningen af BT og Metroxpres har chefredaktionen besluttet at opsige ham for at beholde BTs politiske kommentator Søs Marie Serup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.