Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Q&A: Hvorfor slås banderne - og hvad slås de om?

Over 40 skyderier er registreret i København siden midten af juni i en bandekrig, der foreløbigt er kulmineret i november med tre drab på to uger. Berlingske giver dig overblikket over bandekrigen her.

Medlemmer af gruppen Loyal To Familia (LTF) var mødt op foran Københavns Byret på Nytorv, da bande-leder Shuaib Khan tidligere på efteråret fik en dom for trusler mod en betjent. Khan fik en straf på tre måneders fængsel, men blev prøveløsladt før tid, og er i dag igen en fri mand.
Medlemmer af gruppen Loyal To Familia (LTF) var mødt op foran Københavns Byret på Nytorv, da bande-leder Shuaib Khan tidligere på efteråret fik en dom for trusler mod en betjent. Khan fik en straf på tre måneders fængsel, men blev prøveløsladt før tid, og er i dag igen en fri mand.

Hvem er i konflikt med hinanden?

På den ene side står Loyal to Familia (LTF), der har base på Blågårds Plads på Indre Nørrebro i København.

Gruppen har siden bandeleder Shuaib Khan blev løsladt fra en fængselsdom i marts haft gang i en intens hvervningskampagne i København. Den aggressive fremfærd kan ifølge kilder tæt på miljøet, have provokeret konfliktens anden part, Brothas.

Brothas, der har base i Mjølnerparken på Ydre Nørrebro, var egentlig var gået i opløsning som bande, men er genopstået under sit gamle navn i forbindelse med den verserende konflikt.

Begge grupperinger består udelukkende af unge mænd. En overvægt af dem har anden etnisk herkomst end dansk, men der er også etniske danskere i grupperne.

To andre grupperinger, NordVest Copenhagen og en gruppering fra Husum, har tidligere været nævnt som Brothas’ alliancepartnere. De spille begge en mindre rolle i konflikten i dag.

 

Hvad handler konflikten om?

Der findes ikke et entydigt svar på, hvad konflikten faktisk bunder i.

Kilder tæt på miljøet har tidligere fortalt Berlingske, at det var en rød klud i ansigtet på de gamle Brothas-medlemmer, da LTF begyndte at udvide sit territorium på Nørrebro blandt andet i Sigynsgade og Krakas Plads tæt på Mjølnerparken, og forsøgte at hverve unge mænd og drenge »helt ned til 12-års alderen« samme sted.

En anden  forklaring, som en talsperson fra Brothas, der kalder sig »Mo« eller »Plomo«, tidligere har givet til avisen er, at det handler om hashmarkedet. I en periode, hvor Brothas havde fokus rettet mod »andre anliggender«, drog LTF til Spanien og overtog Brothas aftale med de spanske bagmænd, fortalte »Mo« i sommer.

Trods de forskellige udlægninger er hverken politi eller tidligere bandemedlemmer, som Berlingske har talt med, i tvivl om, at den eskalering, der udspiller sig i øjeblikket, har rod i noget langt mere simpelt. Det er gengæld for gengældelsens skyld, såkaldte “byttere”, hvor banderne hævner sig mod hinanden hver gang, de bliver angrebet, lyder det samstemmende.

Hvad har politiet og politikerne gjort?

En lang række tiltag er blevet søsat de seneste måneder i et forsøg på at stoppe konflikten, og politiet er ifølge politidirektør i København, Anne Tønnes, »massivt« til stede på Nørrebro for at »stresse« banderne.

Konkret har politiet oprettet flere visitationszoner, man har fået en mobil politistation, som rykkes rundt på Nørrebro efter behov, ekstra fodpatruljer, og støtte fra luften i form af en helikopter og et Challenger-fly lånt fra Forsvaret, som overflyver den hærgede bydel i aften- og nattetimerne.

Fra politisk hold bad justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sommer Rigsadvokaten undersøge, om et forbud af LTF er muligt, og i sidste uge gav Rigsadvokaten så grønt lys for, at der kan føres en sag ved danske domstole mod LTF. Sagen ventes klar i første del af 2018.

Derudover giver den senest vedtagne bandepakke mulighed for bl.a. at forhøje straffen for at skyde på åben gade med op til 50 procent, det er blevet lettere at lukke rockerborge, og minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse er blevet forhøjet.

Hvorfor er det ikke lykkedes at stoppe konflikten?

Både hos politiet og politikerne lyder svaret, at der desværre ikke findes en hurtig løsning på bandekonflikten. Det er et langt, sejt træk der skal til, og konflikten er svær for politiet at stoppe, fordi “Vi har at gøre med meget voldsparate personer, som befinder sig i en hævn- og voldsspiral, og de bestemmer tid og sted for, hvornår der skal skydes,« sagde politidirektør Anne Tønnes i et interview med Berlingske tidligere på ugen.

Der har angiveligt været flere mæglingsforsøg, hvor personer bosat på Nørrebro og som kender personer i begge grupperinger, har forsøgt at få parterne til at mødes i en fredsaftale. Indtil videre uden held.

En kilde tæt på miljøet fortæller til Berlingske, at situationen lige nu er så tilspidset, at mæglingsforsøg på nuværende tidspunkt slet ikke overvejes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.