Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Puigdemont vil ikke lade sig afhøre i Spanien

Carles Puigdemonts advokat foreslår, at catalansk separatistleder kan afhøres i Bruxelles i stedet for Madrid.

Den afsatte regionspræsident i Catalonien, Carles Puigdemont, opholder sig i Belgien og vil ikke tage til Madrid for at blive afhørt. Foto: REUTERS/Yves Herman
Den afsatte regionspræsident i Catalonien, Carles Puigdemont, opholder sig i Belgien og vil ikke tage til Madrid for at blive afhørt. Foto: REUTERS/Yves Herman

Den catalanske separatistleder, Carles Puigdemont vender ikke tilbage til Spanien for at blive afhørt efter anklager om opfordring til oprør mod den spanske stat.

Det siger hans belgiske advokat, Paul Bekaert, onsdag til den belgiske tv-kanal TV3.

»Han tager ikke til Madrid, og jeg har foreslået, at han i stedet bliver afhørt her i Belgien,« siger han.

Mandag kom det frem, at den afsatte regionspræsident i Catalonien er taget til Belgien. Her opholder han sig fortsat onsdag sammen med flere af de tidligere ministre fra den catalanske regering.

Tirsdag indkaldte en føderal domstol i Madrid 13 ministre samt Carles Puigdemont til at blive afhørt. Det skulle efter planen foregå torsdag.

Tirsdag holdt Puigdemont pressemøde i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Endnu inden han formelt var blevet kaldt til Madrid, sagde han, at han ikke vil tage tilbage til Spanien, før han får garanteret, at sagen vil blive gennemført upartisk.

Retsmødet er sat til at foregå torsdag klokken 9 ved en domstol, der håndterer store kriminalsager. Retsmødet kan munde ud i, at de 14 politikere officielt bliver tiltalt.

Hvis Puigdemont ikke dukker op til retsmødet klokken 9 torsdag, risikerer han, at der bliver udstedt en arrestordre på ham.

En eventuel arrestordre vil praktisk talt gøre det umuligt for ham at stille op til regionalvalget 21. december.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.