Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykolog: Benovede forældre skal ind i børns digitale liv

Selv om ungerne kan ting digitalt, som forældre ikke kan, skal forældre stadig snakke moral, mener Red Barnet.

Forældre må ikke træde ud af unges digitale liv, blot fordi de føler sig teknisk underlegne, forklare psykolog fra Red Barnet Kuno Sørensen. Daniel Becerril/Reuters
Forældre må ikke træde ud af unges digitale liv, blot fordi de føler sig teknisk underlegne, forklare psykolog fra Red Barnet Kuno Sørensen. Daniel Becerril/Reuters

Unges kriminalitet på nettet stammer fra nogle af de samme årsager, som når unge begår kriminalitet offline. Derfor bør forældre begive sig ind i de unges digitale liv på samme måde, som de tager diskussioner om de unges fysiske liv.

Sådan lyder opfordringen fra Red Barnets psykolog Kuno Sørensen.

»Nogle forældre har måske været for benovede over, at deres børn kan en hel masse i den digitale verden. Det er måske børnene, som forældrene spørger, når de skal lave noget på deres egen Facebook. Så tænker forældrene: Hold da op, hvor har de styr på det.«

»Men børnene har ikke nødvendigvis styr på etik og moral, så det kan man godt tage en snak med dem om.«

De unges kriminelle vaner på nettet er blevet afdækket i undersøgelsen »Unges Kriminelle Adfærd på Nettet«, hvor cirka 49.000 unges svar ligger til grund for konklusionerne.

I undersøgelsen beskriver flere af de unge, der begår kriminalitet på nettet, at de voksne i deres liv er passive.

Ifølge psykolog Kuno Sørensen lyder det som et ekko af undersøgelse af unge, der begår kriminalitet i virkeligheden.

»Her er blot en bane mere at spille på. Men det er de samme personer, indre konflikter og moralske begreber, de tager med sig over i den nye arena,« siger han.

Derfor er opgaven også den samme for forældre, mener psykologen.

»Man behøver ikke være en digital ørn for at være et godt forbillede. Dialogen kan jo handle om, hvilke venskaber har du, og hvordan klarer du konflikter, når du er på nettet. Det er de samme spilleregler, så man behøver ikke være fysisk til stede,« siger Kuno Sørensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.