Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykisk syg somalier udvises for drab under morgenfest

- Forholdene er helt forfærdelige for psykisk syge i Somalia, siger forsvarer efter udvisningsdom.

Arkivfoto. Retten på Frederiksberg.
Arkivfoto. Retten på Frederiksberg.

Retten på Frederiksberg har mandag idømt en 52-årig mand fra Somalia en anbringelsesdom på en psykiatrisk afdeling for et knivdrab i København.

Ud over anbringelsesdommen var rettens medlemmer enige om, at gerningsmanden skal sendes ud af landet.

En enkelt stemme i nævningetinget anbefalede, at udvisningen skulle være betinget. Men de resterende medlemmer afviste at nøjes med det gule kort.

Det oplyser forsvarer Carsten Fentz til Ritzau.

- Anbringelsesdommen havde jeg ikke så mange indvendinger imod. Men min klient er så psykisk syg, og forholdene i Somalia er så forfærdelige for psykisk syge, at jeg ikke mente, han skulle udvises, siger advokaten.

Drabet fandt sted under en morgenfest i en lejlighed i Københavns Nordvestkvarter om natten mellem 8. og 9. marts 2016.

Ifølge politikommissær Carsten Ahrends fra Københavns Politi blev der i forbindelse med festen drukket nogle øl og diskuteret.

Det var i den forbindelse, at den dømte på et tidspunkt trak en køkkenkniv. Med et enkelt stik i brystet dræbte han en jævnaldrende mand fra Yemen.

Under sagen har den tiltalte ifølge advokat Carsten Fentz nægtet sig skyldig i tiltalen om drab.

- Han har sagt, at det var et hændeligt uheld, forklarer advokaten.

Den dømte kendte offeret. De to var bekendte og muligvis venner, har Carsten Fentz tidligere fortalt.

Endnu ved han ikke, om dommen vil blive anket til landsretten.

Han henviser til, at spørgsmålet om udvisning vil blive behandlet endnu engang, når den dømte på et tidspunkt er klar til at blive løsladt.

- På den måde har han en chance til, siger advokaten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.