Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykisk syg pyroman dømt for 57 brande i Aarhus-området

Der sættes ingen udløbsdato på indespærring af ung brandstifter. Han har selv hjulpet med opklaringen.

Politi foran Retten i Aarhus tirsdag d. 29 maj 2012 hvor to somaliske brødre er i grundlovsforhør om mulig terror. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2012)
Politi foran Retten i Aarhus tirsdag d. 29 maj 2012 hvor to somaliske brødre er i grundlovsforhør om mulig terror. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2012)

En 24-årig mand er fredag ved Retten i Aarhus blevet dømt for at have påsat 57 brande forskellige steder i Aarhus-området sidste år.

Den dømte er psykisk syg og dømmes derfor til anbringelse på en sikret afdeling uden længstetid. Det betyder, at der ikke er sat nogen slutdato for, hvornår han eventuelt må komme på fri fod.

»Jeg er meget tilfreds med, at dommeren valgte at følge anbefalingen fra mentalundersøgelsen og fra Retslægen,« siger anklager Rosa Pape.

De fleste af de mange brande blev påsat i Brabrand, men manden har også været på spil i Viby, Åbyhøj og Tilst.

Ingen personer er kommet til skade, men flere steder er der sket skader for flere hundredtusinde kroner.

Det var en brand på Sødalskolen i Brabrand 21. oktober 2017, som endte med at lede politiet på sporet af gerningsmanden, da der blev offentliggjort en overvågningsvideo fra skolen med en hætteklædt person.

Kort tid efter henvendte en borger sig til politiet, som mente at genkende manden på videoen.

Da politiet tog kontakt til den 24-årige, erkendte han straks, at han havde sat ild på skolen. Desuden fortalte han politiet om en række andre brande, han har stået bag i området.

Blandt andet indrømmede han at have sat ild til en spejderhytte i Brabrand, en lagerhal i Tilst, en institution i Brabrand samt en række andre mindre og større brande.

I otte af de 57 sager var manden kun tiltalt for forsøg på brandstiftelse, da ilden ikke nåede at tage fat.

Den nu dømte har siden anholdelsen siddet varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling, og sådan vil hans tilværelse altså fortsætte.

Manden har valgt at tænke over, om han vil anke dommen til landsretten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.