Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykiatrifonden: Sociale medier rammer unge på psyken

En ny stor folkeundersøgelse viser, at lige knap hver fjerde unge kvinde oplever dårligt mental helbred.

København. Danskerne både ryger og drikker mindre end tidligere. Men på trods af det, er der flere, der føler sig stressede og oplever, at de har det dårligt psykisk.

Det viser undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil 2017, hvor flere end 160.000 danskere har svaret.

Det er regionerne, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der står bag undersøgelsen.

Her fremgår det, at hver tiende vurderer, at de har et "mentalt dårligt helbred". Særligt de unge kvinder oplever, at de har ondt i sjælen.

I aldersgruppen 16 til 24 år angiver næsten dobbelt så mange kvinder som mænd - 23,3 procent mod 12,9 - at de har det dårligt.

For kvinderne er det en stigning på 8 procentpoint siden 2010, mens det for mændene er steget med 4,6.

Noget af det, der ligger bag er forventningspres på hjemmefronten, i skolen og på arbejdet, påpeger Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden.

Men særligt nævner hun presset fra sociale medier.

- Unge mere komplekse end de glansbilleder, der bliver fremstillet på de sociale medier, siger formanden.

Hun kalder det en "ærgerlig tendens".

- Tanken om, at det er godt nok at være lige så gennemsnitlig, som de fleste af os andre er, er lidt forsvundet, siger hun.

En anden grund, som hun fremhæver er presset fra politisk side om, at unge skal hurtigt igennem uddannelsessystemet og videre på jobmarkedet.

- Samfundet har glemt det, der hedder udviklings- og dannelsesaspekt. Det er meget skidt for de unges og Danmarks fremtid, siger hun

Ifølge Pia Jeppesen, professor og overlæge ved Region Hovedstadens psykiatri, er der visse faldgruber forbundet med tallet om mental sundhed.

Rapporten spørger meget bredt til energiniveau, om man er trist til mode, eller om man er rolig eller afslappet.

Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) finder udviklingen bekymrende.

- Selv om de danske unge drenge og piger hovedsageligt er mentalt sunde og raske, går det desværre den forkerte vej med de unges trivsel.

- Udviklingen tyder på, at vi generelt skal sætte langt tidligere ind og ikke bare over for de unge piger, siger hun i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.