Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykiatere har gransket Peter Madsens sind indgående

Eksperterne i Retslægerådet mener, det vil være farligt at sætte udløbsdato på indespærring af Peter Madsen.

Mentalundersøgelsen af den 47-årige Peter Madsen er foretaget af medarbejderne på Retspsykiatrisk Klinik i København.
Mentalundersøgelsen af den 47-årige Peter Madsen er foretaget af medarbejderne på Retspsykiatrisk Klinik i København.

Det er på baggrund af en meget omfattende undersøgelse af Peter Madsens sind, at Retslægerådet konkluderer, at den drabstiltalte ubådsbygger er så farlig, at han bør idømmes forvaring på ubestemt tid.

Det fortæller psykiater Henrik Day Poulsen, der i flere år har arbejdet med at mentalundersøge sigtede i straffesager.

Mentalundersøgelsen af den 47-årige Peter Madsen er foretaget af medarbejderne på Retspsykiatrisk Klinik i København.

Typisk foregår det sådan, at to forskellige psykiatere skiftevis afholder samtaler med den sigtede - oftest over tre eller fire dage.

»Man spørger ind til barndommen. Man spørger ind til det, han er sigtet for. Og man spørger ind til, hvordan han har det psykisk for at finde ud af, om han var sindssyg i gerningsøjeblikket,« siger Henrik Day Poulsen.

Han forklarer, at psykiaterne gennem det grundige forløb med ret stor sikkerhed kan afgøre, om personen er farlig.

»Det er hans måde at reagere på og hans måde at svare på. Man kigger på, hvad han forklarer om sine gerninger. Om han tager afstand fra det, eller om han forsøger at dække over det,« siger psykiateren og fortsætter.

»Det, at Peter Madsen har fortalt flere forskellige historier om, hvad der er sket, er selvfølgelig også noget af det, man konfronterer ham med.«

Ud over de mange timers samtaler bliver der udarbejdet en grundig psykologisk undersøgelse, herunder en intelligenstest. De undersøgte skal også tale med en socialrådgiver.

En gennemgang af personens skolegang og vedkommendes erhvervskarriere bliver ligeledes gennemgået, inden Retspsykiatrisk Klinik til sidst er klar med et bud på, om forvaring er påkrævet.

I ubådssagen er det omfattende materiale efterfølgende blevet forelagt Retslægerådet, som er landets øverste myndighed på området.

»Her sidder tre uafhængige psykiatere, som kigger sagen igennem, voterer og herefter tilkendegiver, om de er enige i anbefalingen fra Retspsykiatrisk Klinik. Det var de i det her tilfælde,« siger Day Poulsen.

På trods af anbefalingerne om forvaring vil anklagemyndigheden i den kommende retssag først og fremmest gå efter fængsel på livstid.

Kun hvis retten skulle overveje at straffe Madsen med en tidsbegrænset fængselsstraf, vil anklagemyndigheden foretrække forvaring.

Netop de to sanktioner betegnes da også som landets strengeste.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.