Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Psykiater idømt tre måneders fængsel: Havde sex med patient

En psykiater, der er dømt for at have misbrugt sin stilling, har fået frataget sin lægelige autorisation.

En tidligere psykiater er blevet idømt tre måneders fængsel, for at have haft sex med en kvindelig patient. Derudover frakendes psykiateren sin lægelige autorisation.
En tidligere psykiater er blevet idømt tre måneders fængsel, for at have haft sex med en kvindelig patient. Derudover frakendes psykiateren sin lægelige autorisation.

Vestre Landsret har torsdag idømt en psykiater tre måneders fængsel for at have misbrugt sin stilling til at opnå sex med en kvindelig patient.

Den 50-årige psykiater har desuden "indtil videre" fået frataget sin lægelige autorisation.

Landsretten har stadfæstet byrettens dom med en undtagelse.

Den erstatning, som psykiateren skal betale til patienten, er forhøjet til 20.000 kroner. I byretten blev han dømt til at betale 15.000 kroner.

Den danske mand er tidligere dømt i Norge. I 2010 blev han idømt halvandet års fængsel også for at have sex med en kvindelig patient.

Han rejste senere til Danmark, hvor han under et andet navn fortsatte sit virke.

Han blev ansat på Psykiatrisk Hospital i Risskov, og her fik han blandt andre den forurettede kvinde som patient i oktober 2013.

Forholdet mellem de to blev mere og mere intimt, og kvinden har i byretten forklaret, at hun på grund af sin sygdom havde svært ved at sætte grænser for psykiaterens tilnærmelser.

Psykiateren gav også kvinden penge til køb af undertøj og til en tur i Djursland med kvindens børn.

I august 2014 slog kvinden dog op, og hun fortalte sin bostøtte om forholdet.

Det fik Region Midtjylland til at indlede en tjenstlig sag mod psykiateren, som efterfølgende forlod jobbet og fik et andet job i Region Nordjylland.

Først i august 2015 reagerede Sundhedsstyrelsen ved at frakende psykiateren autorisationen midlertidigt.

Den dømte mand har i forbindelse med byretssagen sagt, at han nok har haft en uprofessionel omgangstone i forhold til patienten.

Men han har nægtet at have haft et seksuelt forhold til kvinden, mens hun var hans patient.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.