Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professorer: Overhængende fare for storkonflikt

Alt peger i retning af, at forligsmanden ikke kan finde en løsning, mener flere eksperter.

Forligsinstitutionen i København, hvor overenskomstforhandlingerne er sluttet omkring klokken 19.00, mandag den 23. april 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Forligsinstitutionen i København, hvor overenskomstforhandlingerne er sluttet omkring klokken 19.00, mandag den 23. april 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Forligsmanden har opgivet at lave et fælles forslag for stat, regioner og kommuner. Sådan lyder vurderingen fra professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Jeg kan kun tolke det i retning af, at der ikke er nogen parter, der vil give forligsmanden mulighed for at strikke et løsningsforslag sammen for både stat, regioner og kommuner.

- Og når der ikke er det, så er der kun én ting at gøre for forligsmanden, og det er at erklære forhandlingerne for brudt sammen, og så får vi en storkonflikt, siger Henning Jørgensen.

Mandag aften blev forhandlerne på det statslige område endnu engang sendt hjem fra Forligsinstitutionen uden et resultat.

Forhandlingerne om overenskomsten for 2018 genoptages tirsdag klokken 10.00, hvor parterne fra regioner og kommuner allerede var indkaldt.

Det er diskussionen om den betalte spisepause, som gør det umuligt for parterne at finde hinanden, mener Henning Jørgensen.

- Lønmodtagerne siger, at det er en rettighed, de har haft siden 1921. Mens arbejdsgiverne siger, at det er kun en lokal kutyme, som kan diskuteres, lyder det fra professoren.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ved Aalborg Universitet deler Henning Jørgensens opfattelse af situationen.

- Faren for en storkonflikt er overhængende af den simple årsag, at forligsmanden med al sandsynlighed må konstatere tirsdag, at der ikke er mere at forhandle om, siger han.

Efter måneders forhandlinger og flere uger i Forligsinstitutionen er det indskrivningen af den betalte frokostpause i overenskomsten, der skiller parterne.

- Hvis man skal forklare den danske befolkning, hvorfor man ikke for længe siden har fundet ud af, at man ikke kunne mødes på dette punkt, så bliver det svært.

- Man har nok ikke opfattet, at frokostpausen var konfliktudløsende. Altså et ultimativt krav, siger Flemming Ibsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.