Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professorer kritiserer frifindelse af landbrugsformand

Formanden for Bæredygtigt Landbrug går fri i sag om inhabilitet. Det møder kritik fra professorer.

Arkivfoto. Formanden for Bæredygtigt Landbrug går fri i sag om inhabilitet. Det møder kritik fra professorer.
Arkivfoto. Formanden for Bæredygtigt Landbrug går fri i sag om inhabilitet. Det møder kritik fra professorer.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen frikender nu formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen.

Det sker i en sag, hvor han har været beskyldt for inhabilitet.

Sagen handler om, hvorvidt Flemming Fuglede Jørgensen var inhabil, da han i 2014 sad med ved bordet i den såkaldte Promilleafgiftsfond for landbrug.

Som medlem af bestyrelsen godkendte han en ansøgning på 1,5 millioner kroner.

Det var en ansøgning, som Fuglede vel at mærke selv havde underskrevet i kraft af sin anden rolle som formand for organisationen Bæredygtigt Landbrug. Det var netop den organisation, der stod bag ansøgningen.

Det undrer professor ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen, der er overrasket over afgørelsen.

»Det er en noget ejendommelig afgørelse, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er nået frem til her,« skriver han i en mail til Information.

Michael Gøtze, der også er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er enig.

Han siger til Information, at styrelsens vurdering i sagen »ikke har stor juridisk troværdighed«.

Information beskrev tilbage i september Fugledes dobbeltrolle.

Dengang kaldte eksperter blandt andet hans rolle »uacceptabel«.

Nu har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vurderet sagen.

Styrelsens konklusion er, at Flemming Fuglede Jørgensen ikke var inhabil.

»Det skyldes, at der ikke har været risiko for, at hans tilknytning til Bæredygtigt Landbrug har påvirket medlemmets opgavevaretagelse,« skriver styrelsen i sin udtalelse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.