Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Underskrift vil ikke virke på de slemme

To kommuner skal forsøge at forhindre kriminalitet ved at indgå kontrakter med unge. Men det vil ikke have stor effekt på dem, der er godt i gang med en kriminel løbebane, mener en sociolog.

Om en ung person vil leve op til sit løfte om holde sig fra kriminalitet, afhænger i høj grad af, hvor dårlige vaner den unge har tillagt sig, inden underskriften på kontrakten bliver sat.

Sådan lyder det fra Michael Hviid Jakobsen, der er sociolog ved Aalborg Universitet og forsker i kriminalitet.

Meldingen kommer på baggrund af Socialministeriet nye projekt, »Aftale om god opførsel«, som skal få unge til at indgå skriftlige aftaler med myndighederne om ikke at begå kriminalitet. Projektet gennemføres i to udvalgte forsøgskommuner, Randers og Skanderborg.

Formålet er at få unge til at tage ansvar for deres handlinger og forebygge kriminalitet. Men om det også vil blive resultatet af forsøgsordningen, er Michael Hviid Jakobsen ikke sikker på.

»Jeg tror, det afhænger meget af, hvor kriminaliseret den enkelte unge er. Hvor nogle givetvis vil anse denne kontrakt som en ny mulighed for at komme ud af kriminelle tilbøjeligheder, så tvivler jeg på, at det vil have den store effekt på unge, der allerede er godt i gang med en kriminel løbebane med flere eller alvorlige kriminelle forhold bag sig,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge Jyllands-Posten indleder kommunerne forsøget i begyndelsen 2015, og det kan for eksempel komme på tale, at en 15-årig cykeltyv skal indgå en kontrakt med skolen, kommunen eller politiet om aldrig at stjæle cykler igen.

Men uanset, hvor grove hændelser de unge snart kan skrive under på, at de vil holde sig fra, så understreger Martin Hviid Jakobsen, at der skal følges op på de indgåede kontrakter.

»Underskifter er jo i sig selv ikke synderligt forpligtende, og flere af de unge vil formentlig betragte det som en forholdsvis let ting at sætte deres navn på et stykke papir. Så det er klart, at brud på disse kontrakter skal følges op af håndgribelige sanktionsmuligheder, hvad enten det er pisken eller guleroden. De unge skal jo motiveres til at forstå, at kontrakten ikke bare er tomme ord, men også har konsekvenser,« siger professoren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.