Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Udlændinge-styrelsen erkender sit svigt i Eritrea-sagen

De to centrale embedsmænd i Eritrea-sagen har underskrevet en fratrædelsesaftale med Udlændingestyrelsen. Sagen aktualiserer, om man overhovedet kan bevare sit job i det offentlige, når man siger fra over for sine chefer, lyder det.

De to centrale embedsmænd i Eritrea-sagen forlader nu Udlændingestyrelsen. Ifølge ?Berlingskes oplysninger står den 63-årige Jens Weise Olesen (th.) til at få løn til udgangen af september 2016, mens 43-årige Jan Olsen vil få løn til og med maj 2016. Foto: Lars Nørgaard Pedersen
De to centrale embedsmænd i Eritrea-sagen forlader nu Udlændingestyrelsen. Ifølge ?Berlingskes oplysninger står den 63-årige Jens Weise Olesen (th.) til at få løn til udgangen af september 2016, mens 43-årige Jan Olsen vil få løn til og med maj 2016. Foto: Lars Nørgaard Pedersen

Det er en åbenlys indrømmelse fra asylmyndigheden Udlændingestyrelsen, at de to centrale embedsmænd fra Eritrea-sagen har opnået en aftrædelsesordning med mange måneders løn og efteruddannelse. Således lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker og professor i offentlig forvaltning Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.

Fredag beskrev b.dk, at chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, som har spillet afgørende roller i Eritrea-sagen, begge har opnået frivillige fratrædelsesordninger efter et længere forhandlingsforløb mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Magisterforening.

63-årige Jens Weise Olesen vil få løn til udgangen af september 2016, mens 43-årige Jan Olsen får løn til udgangen af maj 2016 og en masteruddannelse ved Københavns Universitet.

»Der er tale om en meget høj kompensation, som kun kan ses som et signal om, at Udlændingestyrelsen godt ved, at den har fejlet, og at nogle ledere har svigtet,« siger professor Henning Jørgensen.

»Det er sjældent, at vi ser så gunstige aftrædelsesbetingelser, og jeg kan kun tolke det som en undskyldning, mod at man til gengæld lukker sagen,« siger han.

Et benhårdt opgør

Fratrædelsesaftalen sætter foreløbigt punktum efter et benhårdt opgør i Udlændingestyrelsens dokumentationskontor, som udspillede sig i efteråret, da en omstridt rapport om det nordøstafrikanske land Eritrea blev skrevet. Konflikten mellem de to embedsmænd og deres ledelse kulminerede i slutningen af oktober 2014, hvor Jens Weise Olesen og Jan Olsen bl.a. forlod et internt møde.

De to embedsmænd indhentede selv oplysningerne til rapporten i Eritrea. De har også fortalt, at de følte sig pressede til at opnå et bestemt resultat. Det udløste stor opmærksomhed, især fordi den danske Eritrea-rapport stik imod stort set alle andre kilder beskrev så positive tilstande i Eritrea, at Udlændingestyrelsen mente, at asylansøgere kunne sendes hjem. Jens Weise Olesen og Jan Olsen kunne ikke stå inde for det færdige produkt.

»Ser man på hele forløbet, har de to embedsmænd i mine øjne ikke gjort noget forkert, andet end at irritere deres overordnede,« siger professor Henning Jørgensen.

»Måske er det ikke rigtigt at udvandre fra et møde, men det er en fodfejl. Sagens kerne er, at der var ved at ske en virkelighedsfordrejning i en rapport, og dér sagde de fra.«

Jens Weise Olesen og Jan Olsen har arbejdet tæt sammen i Udlændingestyrelsen i mere end 20 år og er blandt de mest erfarne embedsmænd til at indhente oplysninger og skrive landerapporter.

Efter det interne opgør i 2014 sygemeldte Jens Weise Olesen og Jan Olsen sig. Udlændingestyrelsen gav dem skriftlige advarsler, bl.a. for at modsætte sig ledelsesretten. Men siden besluttede styrelsens overordnede myndighed, Justitsministeriet, at der ikke var grundlag for advarslerne, som blev trukket tilbage.

Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, henviser til, at meget eksponerede sager ofte ender med forlig, fordi retssager er dyre og besværlige. Og fordi forliget lukker for offentlig diskussion. Det skal dog bemærkes, at fratrædelsesordningen for de to embedsmænd ikke indeholder eksplicitte krav om, at de ikke må udtale sig offentligt. På spørgsmålet, om de to embedsmænd har handlet modigt eller dumt, svarer Roger Buch:

»Vil man gerne beholde sit job og gøre karriere, viser denne sag, at man skal tænke sig meget grundigt om, når man udtaler sig offentligt. Men det er problematisk, hvis offentligt ansatte bliver bange for at stå frem, når der bliver truffet forkerte afgørelser. Vi har som samfund interesse i, at det bliver afdækket.«Roger Buch understreger dog, at man skal være forsigtig med at udlede en indrømmelse fra Udlændingestyrelsens side, netop fordi begge parter nu kan sige, at de havde ret.

»Et hold kæft-bolsje«

Dansk Magisterforenings formand, Ingrid Stage, skriver til Berlingske, at det er hendes absolutte overbevisning, at de to medlemmer ikke har gjort noget forkert undervejs i forløbet:

»De har ladet deres faglige vurderinger – og dermed deres faglige integritet – være ledetråden i deres arbejde og har sagt fra, da de ikke længere kunne stå inde for proces og resultat.«

Ingrid Stage henviser til, at der kan være tale om så konfliktfyldt en situation på arbejdspladsen, at medarbejdere alligevel vælger at forlade den.

»Det vigtigste her er, at de to kan gøre det med oprejst pande og en pletfri karriere,« skriver Ingrid Stage.

Udlændingestyrelsen forsøger i et skriftligt svar at nedtone, at aftalen er usædvanlig gunstig for embedsmændene.

»Den aftale, der er indgået om fratrædelse med de to medarbejdere, holder sig naturligvis inden for reglerne. Det er ikke usædvanligt at indarbejde uddannelseselementer i en fratrædelsesordning. Jeg kan ikke kommentere aftalen yderligere, da der er tale om personalesager,« skriver Lene Vejrum, vicedirektør med ansvar for HR.

Eritrea-rapporten blev i 2014 brugt som rampe til at sende asylansøgere fra Eritrea hjem. En kurs, som Udlændingestyrelsen måtte trække tilbage, efter at en række problemer ved rapporten var blevet afsløret.

Eritrea-sagen indskriver sig dermed i debatten om, hvorvidt et direkte eller indirekte politisk pres kan få embedsfolk i forvaltningen til at strække sig usædvanligt langt for at levere de ønskede resultater til regeringen. Ikke mindst fordi den tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) åbent tilkendegav, at hun ønskede at sætte ind over for asylansøgere fra Eritrea.

Sagen har udløst så mange principielle spørgsmål, at Folketingets Ombudsmand er i gang med at nærstudere sagens akter. Der er bl.a. rejst tvivl om, hvorvidt udlændingemyndighederne i 2014 handlede direkte ulovligt med et asylstop for eritreere. Ombudsmanden har endnu ikke besluttet, om der skal foretages en egentlig kulegravning af forløbet.

SFs udlændingeordfører, Karina Lorentzen, sagde fredag, at hun havde svært ved at se fratrædelsesaftalen som andet end »et hold kæft-bolsje«.

Jens Weise Olesen planlægger nu en længere sejltur og håber på sigt at kunne beskrive nogle af sine talrige rejser.

Jan Olsen skal studere katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Går alt som planlagt, bliver han Master of Disaster Management.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.