Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor tvivler på årsagssammenhæng mellem omskæring og autisme

Selvom et nyt forskningsprojekt viser, at drenge, der omskæres, har højere risiko for at udvikle autisme, kalder professor det tvivlsomt. Han efterspørger yderligere forskning.

Drenge, der omskæres, har 46 procent højere risiko for at udvikle autisme, inden de fylder ti år, end andre drenge. Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Statens Serumsinsitut (SSI) ifølge Jyllands-Posten. Men man skal passe på at konkludere for meget, advarer Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed ved Aarhus Universitet:

»Jeg er overbevist om, at de to ting statistisk hænger sammen, men det er ikke det, vi taler om. Det interessante er jo, om der er en årsagssammenhæng. Og der skal mere til,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau og uddyber:

»Der mangler i hvert fald noget, før vi kan formidle videre til folk, at omskæring og autisme skulle hænge årsagsmæssigt sammen. Når man finder sådan en sammenhæng, skal man gå videre for at undersøge sammenhængen og ikke bare konkludere definitivt på den.«

Forskeren bag forskningsprojektet, professor Morten Frisch fra SSI, der er kendt som en højlydt modstander af omskæring, foreslår, at det kan være den voldsomme smerteoplevelse, som en omskæring kan være, der giver øget risiko for autisme.

Før man melder noget ud, skal der kontrolleres for sociale forskelle, mener Carsten Obel:

»Jeg tror, man skal være forsigtig med at konkludere. Man skal eksempelvis overveje, om de mennesker, der lader deres børn omskære, adskiller sig fra de mennesker, der ikke gør det. Så det ikke er det at omskære, der gør udslaget, men en indikator for, hvem der lader deres børn omskære,« siger han og understreger, at autisme er en af de mest komplicerede sygdomme.

»Det er vigtigt at undersøge sammenhængen og følge den statistiske sammenhæng til dørs for at få undersøgt, om der også er en årsagssammenhæng.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.