Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Styrelse anbefaler unødvendigt alkoholstop

Det er unødvendigt, at læger skal anbefale kvinder at droppe alkoholen, når de stopper med præventionen.

De praktiserende læger bør fremover råde kvinder, der dropper præventionen, til også at lægge alkohol på hylden.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen i et nyt materiale til lægerne.

Men det er unødvendigt at pålægge kvinderne at afstå fuldstændigt fra alkohol, allerede inden de bliver gravide, mener Ulrik Schiøler Kesmodel, klinisk professor i kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitet.

- Taler vi om dem, der planlægger en graviditet eller af andre grunde ikke tager prævention, må vi sige, at der intet belæg er for, at alkohol betyder noget. Så længe man holder sig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger om maksimalt syv genstande om ugen.

- Så det er nok tvivlsomt, om de praktiserende læger vil give den her information videre, siger han.

Ifølge ham har alkohol i moderate mængder ikke betydning for kvinders chance for at blive gravide, og selv når kvinderne er gravide, kan de indtage op til tre genstande om ugen, uden at det er problematisk.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bygger anbefalingerne på et forsigtighedsprincip, da der ikke kendes en sikker nedre grænse for, hvor lidt der skal til at skade et foster.

Men Ulrik Schiøler Kesmodel mener, at anbefalingerne er spild af lægernes tid, hvis der altså er tale om kvinder, der kun drikker et par genstande om ugen.

- Man kan hurtigt bruge sin tid på en masse fornuftige ting, men lad være med at tale om alkohol, hvis kvinderne drikker maksimalt tre genstande om ugen, siger han.

Ifølge ham er Sundhedsstyrelsens anbefalinger også i direkte strid med fødselslægernes egne anbefalinger, som er et år gamle.

- Her siger man direkte, at ved op til tre genstande om ugen hos de gravide, skal lægerne ikke italesætte det, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.