Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor roser Kundby-dom: Hun er jo kun et barn

To fremtrædende juraprofessorer mener, at dommen over den nu 17-årige pige i Kundby-sagen er den rigtige, når man tager hendes alder i betragtning.

Forsvarer Mette Grith Stage foran byretten i Holdbæk.
Forsvarer Mette Grith Stage foran byretten i Holdbæk.

Kundby-pigen fik en fængselsdom på seks år – og undgår dermed at blive fængslet på ubestemt tid, som anklageren i sagen, Kristian Kirk, ellers krævede.

»Hun er helt utrolig glad. Det er en glad 17-årig i dag,« sagde Mette Grith Stage umiddelbart efter retsmødet.

Professor emeritus i jura ved Københavns Universitet, Eva Smith, fortæller til Berlingske, at hun vurderer, at det var den rigtige beslutning.

»Det er godt, at de er faldet ned på den mildest foreslåede straf fra forsvareren,« siger Eva Smith.

Hvorfor?

»Fordi hun er så ung, hun er jo et barn. Jeg blev bedt i går om at kommentere på den der lydfil, og det sagde jeg nej til. Men jeg har hørt den i dag, og hun lyder som et barn. Hendes stemme er helt sprød og spæd.«

»Hun er ganske åbenbart et socialt tilfælde, hun har haft en hård barndom og er blevet mobbet i skolen. Plus, at forsvareren nævnte, at hun var blevet hurtigt radikaliseret, så hun vel ligeså hurtigt kunne afradikaliseres igen. Det kan der jo godt være noget om, hvis det kunne lykkes at finde én, der kan nå hende, og som hun havde tillid til. Jeg tror, at hun kan indse, at der kan findes en bedre vej i livet, end den hun er i gang med.«

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, mener ligeledes, at dommen er passende:

»Efter alt foreliggende er der ikke grund til at tro andet, end at rettens dom er såre velovervejet. Det bekræftes klart af begrundelsen for afgørelsen.«

»I en så usædvanlig sag som denne er der ikke noget rigtigt eller forkert facit. Ingen er bedre end de to fagdommere og de seks nævninge i stand til at udmåle straffen. Kun de har førstehåndskendskabet til alle sagens enkeltheder i lyset af de fremførte beviser. Ganske vist har anklager og forsvarer hver deres opfattelse, men det er jo i overensstemmelse med deres forskellige roller. Så heldigvis er det op til en uafhængig domstol med en tilpas bred sammensætning at træffe afgørelsen,« uddyber han i en skriftlig kommentar.

Det var særligt pigens unge alder og det forhold, at hun ikke tidligere er straffet, der overbeviste nævningetinget om, at straffen skulle lande på de seks år. Afgørelsen blev truffet med 9 af 12 stemmer i nævningetinget. To stemmer var på en forvaringsdom, mens en var på 10 års fængsel.

Dermed tilsidesætter tinget ikke alene anklagerens krav, men også den anbefaling, som Retslægerådet er kommet med i sagen.

Men Eva Smith, kan man ikke samtidigt sige, at hun planlægger et terrorangreb, så er alderen vel underordnet?

»Det kan du jo godt sige. Men seks års fængsel for en 17-årig er jo et liv. Det er uoverskuelig lang tid. Indtil for få år siden kunne unge under 18 højst idømmes otte års fængsel. Det havde man, fordi man sagde, at det kan godt ske, at unge af og til kan begå grusomme forbrydelser, men de er unge. De har ikke den samme modenhed som en voksen, en 15-årig pige kan ikke overskue konsekvenserne på samme måde, som en voksen kan.«

»Jeg synes, at det er en forfærdelig tragisk sag. Men nu er den endt, og så må man jo håbe, at det kommer til at gå hende bedre. Men i øvrigt forstår jeg ikke, at anklagemyndigheden ikke er gået i gang med at afradikalisere hende allerede. Det er 16 måneders spildt, hvor hun tilsyneladende kun er blevet værre.«

Kunne der ikke opstå et problem i, at når hun så udtaler sig i retten, er det på baggrund af den erkendelse, hun så ville have fået?

»Der vil være lidt kynisk at sige. Men det er da rigtigt, for retten har jo lagt vægt på, at hun ikke er blevet bedre i den tid, hun har været fængslet. Hun har jo stadigt de samme tanker. Men forsvareren fremhæver, at man skal se på, hvad tænkte hun, og hvad følte hun, da hun var 15. Det er det, der er afgørende. Men det taler ikke til hendes fordel, at hun har stukket en pædagog ned i mellemtiden.«

Har det arbejdet imod hende, at det ikke fremstår som om, hun er blevet mindre radikaliseret i fængslet?

»Ja, det tror jeg. Det står jo sådan set også i dommen, at man har tilsidesat hendes forklaring om, at det bare var fantasier og nogle tanker om, at hun ville skræmme og have opmærksomhed. Men det, man ved om hendes tid i fængslet, og de breve, man har fundet, har da haft indflydelse på dommen. Der har været en række ting, der taler for, at hun faktisk mener det alvorligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.