Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Mange lukker øjnene for kolesterol-problem

Hjerteforeningens forskningschef opfordrer læger og patienter til at tale om risiko ved højt kolesterol.

Mange mennesker har svært ved at erkende, at de har forhøjet risiko for at få en blodprop i hjertet, siger forskningschefen i Hjerteforeningen. Han opfordrer til at tage til lægen og få vurderet kolesteroltallet, så der kan blive gjort noget ved problemet. Free/Erwin Wodicka
Mange mennesker har svært ved at erkende, at de har forhøjet risiko for at få en blodprop i hjertet, siger forskningschefen i Hjerteforeningen. Han opfordrer til at tage til lægen og få vurderet kolesteroltallet, så der kan blive gjort noget ved problemet. Free/Erwin Wodicka

København. Det er ikke ualmindeligt, at personer med moderat eller høj risiko for at få blodpropper i hjertet, har svært ved at erkende problemet.

Derfor undrer det heller ikke Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason, at et nyt studie ifølge Politiken dokumenterer massiv underbehandling af for højt kolesteroltal.

- Vi oplever også, at der er mange personer, som har høj risiko for blodprop i hjertet, som ikke får den nødvendige behandling mod forhøjet kolesterol. Det er et stort problem, siger Gislason.

En del af problemet ligger i, at det kan være svært at erkende, at man har behov for medicin. Mange synes også, at det er grænseoverskridende at tage medicin, hvis man aldrig før har gjort det.

- Det er svært at erkende, at selv om du ikke føler dig syg, så skal du behandles med medicin. Men kunsten er at få folk til at forstå, at vi vil bruge den her effektive medicin for at undgå, at du bliver patient, lyder det.

Han opfordrer læge og patient til at tage snakken om, hvad risikoen ved et højt kolesteroltal er, og hvad man kan gøre ved det.

- Det er ikke livsnødvendigt at komme i gang med medicinsk behandling med det samme. Lægen kan også anbefale at stoppe med at ryge, spise anderledes, motionere mere eller tabe sig, siger han.

- Så kan læge og patient tage et statusmøde efter nogle måneder og se, om kolesteroltallet er faldet. Hvis der ikke er sket noget, så er det måske nødvendigt at komme i behandling med medicin, siger professoren.

Det nye studie viser, at for hver million borgere bliver 190.000 underbehandlet i forhold til de lægevidenskabelige guidelines, skriver Politiken lørdag.

Selv om hver fjerde dansker ifølge Hjerteforeningen dør af en hjerte-kar-sygdom, så er tallet halveret fra 1995 til 2014.

Gunnar Gislason tilskriver det, at man er blevet meget bedre til at behandle for eksempel blodpropper.

- Men vi vil gerne forebygge, at vi ser patienter med blodpropper i hjertet. Og det kan man altså med kolesterolsænkende medicin, som reducerer risikoen med cirka 30 procent, lyder det fra Hjerteforeningens forskningschef.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.