Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Internettrusler har stor gennemslagskraft

Hun skal bare aflives, skrev kvinde om Zenia Stampe (R) sidste år på Facebook. Onsdag skal sagen for retten.

»Hun skal bare aflives», skrev kvinde om Zenia Stampe (R) sidste år på Facebook. Onsdag skal sagen for retten.
»Hun skal bare aflives», skrev kvinde om Zenia Stampe (R) sidste år på Facebook. Onsdag skal sagen for retten.

Retten i Næstved behandler onsdag en sag, hvor en kvinde er anklaget for at opfordre til overfald på den radikale politiker Zenia Stampe.

Tonen på nettet bliver stadig grovere, og trusler på sociale medier giver anledning til et stigende antal retssager, vurderer professor i medieret ved Syddansk Universitet.

Ifølge ham kan trusler på sociale medier generelt have større udbredelse end trusler ansigt til ansigt.

»Hvis det er over et socialt medie, står det der og bliver ikke fjernet med det samme. Det står der, så rigtig mange kan se det.«

»Er det en trussel på livet, så er der måske andre, der kan få gode idéer. Det er en omstændighed, der bør tages i betragtning,« siger han.

Truslen mod den radikale politiker blev fremsat i den højreorienterede Facebook-gruppe »Det nationale Danmark«.

I forbindelse med en diskussion om politikerens holdninger til flygtninge og indvandrere skrev den dengang 61-årige kvinde 2. marts 2016 om Zenia Stampe, at »hun skal bare aflives«.

Men når temperamentet stiger, skal brugere passe på, hvad der kommer ud af fingrene og ned på tastaturet.

For udsagn og trusler kan ramme hårdt, når de bliver fremsagt åbent og online, vurderer Schaumburg-Müller, der udtaler sig generelt og ikke om den konkrete sag.

Han understreger, at det er strafbart at fremkalde frygt for liv, helbred eller velfærd, ligegyldigt hvordan det bliver gjort.

Det kan føles meget personligt at modtage trusler på sin mail eller over telefonen, påpeger han, men det kan få større udbredelse på nettet.

De senere år har der været flere sager om trusler mod blandt andre politikere på internettet. En forklaring er den måde, som medierne bliver brugt på.

»Hvis man i gamle dage sad på et værtshus eller i en privat forsamling og sagde, at en politiker skulle have nogle klø, nåede det ikke den pågældendes øre, men nu står det der sort på hvidt,« lyder det.

Professoren påpeger, at der ikke er forskel på, om en trussel bliver fremsat i en åben eller lukket gruppe online.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.