Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: For tidligt at juble over ny demensmedicin

Man skal være varsom med optimisme om nye midler, der kan kurere demenssygdomme, mener professor.

Det er som at lede efter en nål i en høstak, når det kommer til at finde et middel mod demens, som virker på menneskers hjerner, og som mennesker kan tåle.

Det siger professor og leder af Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet Gunhild Waldemar.

Hendes udmelding kommer i forbindelse med en historie fra mediet BBC om forskere, der har fundet to typer stoffer, som ser ud til at kunne forhale demens i musehjerner.

Nu vil man så eksperimentere med stofferne hos mennesker med demenssygdomme. Og det har ifølge BBC skabt stor optimisme.

Men ifølge Gunhild Waldemar er det for tidligt at juble over forskernes opdagelse.

- Man skal altid være optimistisk, når der bliver fundet noget, der virker på musehjerner. Men man skal behandle den optimisme med varsomhed, fordi vi ved, at menneskehjerner ofte opfører sig anderledes end musehjerner.

- Og i de sidste 17 år har vi ikke fået nogen nye lægemidler til Alzheimers sygdom, selv om der mange gange har været rapporteret positive resultater fra helt nye forsøg hos dyr i medierne, siger hun.

De to medicintyper, som forskerne har kunnet vise påvirker forskellige signaler i positive retninger i musehjerner, er midler, der kan tåles hos mennesker.

Ifølge Gunhild Waldemar er det med til at skabe optimisme.

Hun forklarer, at mange nervesygdomme har det til fælles, at nervecellerne går til grunde i et bestemt område i hjernen.

- Teorien er, at de her forsøg skal kunne påvirke molekylerne og cellerne i hjernen på en måde, så cellerne ikke reagerer så kraftigt på de sygdomsforandringer, der kommer i hjernen.

- Og det håber man, kan få cellerne til at overleve i længere tid i stedet for at gå til grunde, siger hun.

Hvis den nye type medicin bliver testet på demenspatienter, forventer man inden for to til tre år at kunne afklare, om den virker.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.