Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor efter dom i blottersag: Loven kan diskuteres

En 35-årig kvinde skal betale en bøde på 5000 kroner for at dele et billede af en blotter på Facebook.

Arkivfoto. En 35-årig kvinde skal betale en bøde på 5000 kroner for at dele et billede af en blotter på Facebook.
Arkivfoto. En 35-årig kvinde skal betale en bøde på 5000 kroner for at dele et billede af en blotter på Facebook.

Nykøbing Falster. Alt er fulgt til punkt og prikke lovmæssigt. Men man kan diskutere, om loven fungerer på en optimal måde.

Det er meldingen fra professor i mediejura ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller, efter at en 35-årig kvinde skal betale en bøde på 5000 kroner for at dele et billede af en blotter på Facebook.

»Dommen er korrekt efter loven, men man kan kritisere loven på den måde, at man ikke kan foretage sig nogle overvejelser i den konkrete situation om, hvorvidt en udlægning på Facebook er rimelig.«

»Det kan dommerne ikke vurdere. De skal bare dømme, hvis der er lagt et billede ud, og det kan man kritisere,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Det er Retten i Nykøbing Falster, som tirsdag er kommet frem til, at kvinden skal betale en bøde i sagen.

Rikke Louise Andersen, som hun hedder, var for anden gang anklaget for at have overtrådt persondataloven.

Første gang blev hun frifundet, fordi anklagemyndigheden havde tiltalt hende efter en forkert paragraf.

Hun havde lagt et billede ud på Facebook af en mand, som hun mente, havde blottet sig for hendes datter og en af datterens veninder.

Blotteren har tidligere fået en bøde på 2500 kroner i sagen for blufærdighedskrænkelse.

Det var i august sidste år, at manden blottede sig for hendes datter og en veninde ved en butik i Vordingborg. Det blev anmeldt til politiet.

Rikke Louise Andersen tog dog også sagen i egen hånd. Hun tog billeder med sin mobil af overvågning fra butikken, som en ansat viste hende.

Sten Schaumburg-Müller har en vis forståelse for, at Rikke Louise Andersen gjorde, som hun gjorde.

»Det er mærkeligt, at den regel i persondataloven, som moren er dømt for, ikke er mere fleksibel.«

»Man burde i nogle situationer acceptere at lægge billeder ud af personer, som bliver fanget på fersk gerning. «- Vi skal ikke have selvtægt, men der skal være en fornuftig balance mellem lovlydige borgere og dem, der bryder loven, siger Sten Schaumburg-Müller.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil ikke udtale som om sagen tirsdag.

Men han har tidligere kritiseret, at blotteren er sluppet med en bøde på 2500 kroner, mens det dobbelte var i udsigt til moren.

Han varsler et lovforslag, der skal fordoble strafniveauet, som i dag typisk er en bøde på mellem 2000 og 4000 kroner.

Rikke Louise Andersen har valgt at anke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.