Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Dom over Said Mansour er ikke principiel

Professor i strafferet mener, at dommen, der fratager Mansour hans statsborgerskab, er konkret begrundet.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard mener, at Højesterets dom over Said Mansour (billedet) er konkret begrundet og "ikke særlig principiel. Arkivfoto. Scanpix/Rune Feldt
Professor i strafferet Jørn Vestergaard mener, at Højesterets dom over Said Mansour (billedet) er konkret begrundet og "ikke særlig principiel. Arkivfoto. Scanpix/Rune Feldt

København. Da Højesteret onsdag besluttede at fratage dansk-marokkaneren Said Mansour hans danske statsborgerskab, var der ikke tale om en principiel dom.

Det mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

- Jeg betragter dommen som meget konkret begrundet og dermed ikke særlig principiel, skriver han i en mail til Ritzau.

- Højesteret har foretaget en samlet afvejning af alle relevante hensyn og har i lyset heraf fundet, at udvisning og fratagelse af statsborgerskab er foranstaltninger, der står i rimeligt forhold til sagens karakter, og som ikke er i strid med internationale forpligtelser. Og så er den ikke længere.

Mansour blev sidste år i Østre Landsret idømt fire års fængsel for at propagandere for terror, for at opfordre til drab på navngivne personer og for at overtræde straffelovens såkaldte racismeparagraf.

Han ankede sagen til Højesteret, der dog hverken skulle tage stilling til skyld eller straflængde. Kun spørgsmålene om statsborgerskab og udvisning var til diskussion.

Og det endte altså med, at Mansour som den første nogensinde blev fradømt sit statsborgerskab.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fortalte efter dommen, at Mansour ikke vil acceptere afgørelsen. Han vil nu gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i håbet om at kunne beholde sit danske statsborgerskab og dermed undgå udvisning.

- Når man begynder at udvise nogen for deres ytringer, så fratager man dem muligheden for at ytre sig - i hvert fald i Danmark. Og det er i strid med den formelle ytringsfrihed, siger Michael Juul Eriksen.

Den argumentation giver professoren ikke meget for.

- En påstand om, at dommen skulle være i strid med hensynet til ytringsfriheden, forekommer mig temmelig søgt. Men det står jo en forsvarsadvokat frit for at mene noget andet, skriver Jørn Vestergaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.