Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prøver viste skønmaleri af vandkvalitet i søer og åer

Vandet i danske søer og åer er i årevis blevet målt til at være renere, end det reelt er. Det afslører forskere. Sagen kan være endnu en bombe under regeringens landbrugspakke.

Opgøret om præmisserne bag landbrugspakken fortsætter. Nye oplysninger tyder på, at miljøtilstanden i danske fjorde og åer reelt er værre pga. en problematisk målemetode.
Opgøret om præmisserne bag landbrugspakken fortsætter. Nye oplysninger tyder på, at miljøtilstanden i danske fjorde og åer reelt er værre pga. en problematisk målemetode.

I årevis har laboratorieprøver med stor sandsynlighed givet et misvisende og alt for positivt billede af omfanget af forurening i danske søer, åer og havområder.

Dét har forskere ved Aarhus Universitet fastslået ved at gennemgå flere års prøveresultater fra de to private laboratorier Eurofins og ALS.

»Vi kan konstatere, at laboratoriernes målinger konsekvent har været for lave. Vandmiljøet i Danmark har det ganske enkelt generelt værre, end vi gik rundt og troede,« siger professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag opdagelsen.

Måler for lavt

Sagen, der bl.a. er blevet oprullet i fagbladet Ingeniøren, har vist sig at være en bombe under kontrollen med den danske vandkvalitet og kan muligvis ændre fundamentalt på forudsætningerne bag regeringens omdiskuterede landbrugspakke, der i februar 2016 kostede daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet. Det skete, efter at Berlingske kunne vise, hvordan regeringen havde fremstillet pakken mere miljøvenlig, end den reelt var.
Den nye sag handler om en bestemt målemetode, som de to laboratorier har benyttet i perioder siden 2007, hvor opgaven med at kontrollere vandkvaliteten blev udliciteret. Indtil da havde amterne stået for kontrollen ved at benytte en omkostningsfyldt metode kaldet autoklavering, der gik ud på at trykkoge vandprøver med brintoverilte.

De private laboratorier benyttede i stedet en metode, hvor bl.a. UV-belysning bruges til at oxidere kvælstof.

Men den nye UV-metode viste sig at være fejlagtig: I ferskvand giver metoden gennemsnitligt syv procent for lave målinger af mængden af kvælstof. Og i saltvand i gennemsnit 13 procent. Hvad angår mængden af fosfor giver målingerne endnu mere fejlagtige resultater til den lave side.

»Metoden er ufuldstændig og måler systematisk for lave koncentrationer af kvælstof og fosfor,« siger professor Jacob Carstensen.

Kan påvirke Landbrugspakken

Forskerne regner sig frem til, at målefejlene kan betyde, at Landbrugspakken, der tillader landmænd at gøde mere, skal tage højde for yderligere 4.000 tons kvælstof. Med andre ord skal der findes flere miljøforbedrende tiltag for at kompensere for den ekstra gødning.

»At reducere med 4.000 ton kvælstof er ikke noget, vi bare lige gør. Det kan ikke lade sig gøre ved alene at regulere mængden af gødning. Der skal tages landbrugsjord ud af drift,« siger professor Jørgen E. Olesen, en af Aarhus Universitets eksperter i Landbrugspakken, der i Ingeniøren kalder sagen »meget alvorlig.«

Professor Jacob Carstensen er enig:

»Fejlene betyder, at man formenlig er inde og pille ved fundamentet for Landbrugspakken. Det har en stor betydning for de forskellige elementerne i pakken, at miljøet er mere belastet, end man har troet,« siger han.

En »beklagelig fejl«

Men skandalen stopper ikke dér. Ét af de to laboratorier, Eurofins, har nemlig ved en fejl undladt at registrere, at de benyttede UV-metoden, når de indberettede resultaterne til Miljøstyrelsen. Det var derfor komplet umuligt for forskere og myndigheder at forstå, hvorfor målingerne pludselig i perioder viste langt renere vand.

»Det har bidraget til, at vi ikke fangede fejlen, fordi man havde indberettet, at man benyttede en anden metode, end man reelt gjorde,« forklarer Jacob Carstensen.

I en mail til Berlingske erkender Eurofins, at man har angivet forkert målemetode i rapporterne.

»Her begår vi desværre en beklagelig fejl efter 2010,« fremgår det af mailen.

»Vi har naturligvis ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at misinformere Miljøstyrelsen,« fremgår det videre.

Eurofins understreger dog, at man undervejs - bl.a. i 2007 - har fået den nye UV-målemetode akkrediteret af Danak, der bl.a. står for at godkende og validere målemetoder, og at man foretog en stribe prøver for at efterkontrollere metoden. Derudover ønsker Eurofins ikke at udtale sig:

»Vi har valgt at studere rapporten fra Aarhus Universitet grundigt før eventuelle kommentarer.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den andet laboratorium i sagen, ALS.

Minister varsler opgør

Analyserne af vandprøverne indgår bl.a. i det årlige såkaldte Novana-program for overvågning af landets vandkvalitet. Til april ventes de nyeste tal at blive offentliggjort. Offentliggørelsen er blevet udskudt på grund af de mulige fejl i prøverne.

Sagen fik i går miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at varsle erstatningssager mod laboratorierne:

»Jeg er meget optaget af, at det får konsekvenser for de ansvarlige laboratorier, og at vi kommer helt til bunds i denne sag. Der vil derfor blive rejst erstatningskrav overfor Eurofins og ALS, som har analyseret prøver for Miljøstyrelsen i perioden.«

»Jeg lægger meget stor vægt på, at forvaltningen er baseret på et korrekt grundlag. Det er afgørende, at alle kan stole på det faglige grundlag bag vores regulering. Forkerte data skal derfor korrigeres, hvor det er muligt, og der skal igangsætte yderligere analyser, hvor det er nødvendigt,« siger han.

Ministeren vil nu bede Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen om at foretage yderligere analyser på de områder, hvor »data i væsentligt omfang indgår i grundlaget for forvaltningen.

Få overblik over forløbet om landbrugspakken her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.