Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Produktionsmæssig brøler sender falsk BT på gaden i Jylland

En falsk udgave af avisen til brug i krimiserien "Den som dræber" er spredt i Vestdanmark.

Billedet er blevet sløret af hensyn til kvinden.
Billedet er blevet sløret af hensyn til kvinden.

En falsk udgave af dagbladet BT, der var produceret til en tv-serie, er ved en fejl blevet distribueret i Vestdanmark.

Fejlen er sket mandag, da tirsdagens avis skulle i trykken, forklarer Michael Dyrby, der er ansvarshavende chefredaktør på BTMX.

»Vi har sagt ja til at hjælpe et filmselskab, der producerer en krimiserie.«

»I aftes (mandag, red.), da avisen skal i trykken, bliver der ringet til trykkeriet i København om, at siden med den falske historie ikke skal trykkes, men vi får ikke ringet til trykkeriet, der dækker Jylland.«

»Da det er lavet som en avisforside, fordi det skal se så livagtigt ud som muligt, ryger den med i hele oplægget, der ryger ud,« siger han.

Historien "Nu får hun endelig fred", der er på forsiden og inde i avisen, er derfor ikke rigtig. Det er en rekvisit i krimiserien "Den som dræber".

Avisen er gået ud til den vestlige del af Danmark.

På nær forsiden med historiehenvisningen og historien inde i avisen er avisen korrekt, oplyser Michael Dyrby.

Han ved ikke, om der har været nogen kundehenvendelser om den falske avis. Han blev gjort opmærksom på fejlen internt i mediehuset.

Det er håbløst at forsøge at samle aviserne ind igen, forklarer Michael Dyrby.

»Vi forsøger at komme i kontakt med så mange som muligt for at få dem til at fjerne dem, men det er håbløst, for der er sindssyg mange kiosker, som vi ikke kan gøre noget ved,« siger han.

I serien opsnuser de danske medier - herunder BT - at politiet har fundet et ti år gammelt lig af en forsvunden pige.

Det er historien herom, der er på den fiktive forside samt inde i avisen.

»Det er en helt ubegribelig brøler, og det er vi selvfølgelig helt vildt kede af,« siger Michael Dyrby.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.