Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Problemer med 112-opkald på Fyn og Sjælland

I øjeblikket er det ikke muligt at ringe 112 på Sjælland og Fyn. Ingen problemer i København.

Næstved: Hvis du er på Fyn eller Sjælland uden for København og har brug for at ringe 112, skal du i stedet ringe på telefonnummeret 5850 0983 eller 8731 1471.

For i øjeblikket er det nemlig ikke muligt at ringe til 112 fra telefoner disse steder, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Den samme melding kommer fra vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Du kan ikke ringe 112 fra en mobiltelefon. Vi ved ikke, hvad årsagen til problemet er, og derfor ved vi heller ikke, hvor lang tid der kommer til at gå, før problemet er løst, siger han.

Ove Christoffersen siger, at han har været i kontakt med lederen af 112 på landsplan. Og her er meldingen, at Rigspolitiet er sat ind i sagen.

I Aarhus oplever de dog ikke, at telefonerne driller.

- Der er ikke nogle problemer på centralen i Aarhus, siger vagtchef Peter Tholstrup-Jørgensen fra Østjyllands Politi.

Heller ikke i hovedstaden er der problemer med at ringe 112, oplyser Københavns Politi på Twitter.

- Ingen problemer med at komme igennem på 112 i København. Vi er klar til at hjælpe. God aften.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.