Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Privatskolernes økonomi halter

På trods af stigende popularitet og elevtal kæmper landets privat- og friskoler med økonomien.

Bernadotteskolen i Hellerup er en af de skoler, der indgår i analysen. Billedet er fra »Ludvigs køkken«, hvor p-faget er populært.
Bernadotteskolen i Hellerup er en af de skoler, der indgår i analysen. Billedet er fra »Ludvigs køkken«, hvor p-faget er populært.

Stadig flere privat- og friskoler må skrive røde tal på bundlinjen. Det skyldes et faldende offentligt tilskud og sker på trods af, at skolerne er populære som aldrig før og år for år oplever stigende elevtal.

Tallene stammer fra en analyse foretaget af konsulentfirmaet Deloitte. Den omhandler 55 udvalgte større frie grundskolers økonomi, der alle har mindst 400 elever og viser, at skolerne sidder hårdere i det end året før.

Og de enkelte skoler er pressede, siger formand for Privatskoleforeningen, Karsten Suhr.

»Der er tre knapper at dreje på, når det handler om økonomi. Man kan sætte flere børn i klasserne, man kan udvide skolerne med en ekstra klasserække, mens den sidste knap er forældrebetalingen. Jeg tror, at alle skoler har gjort sig overvejelser om, hvad de kan gøre. De tre knapper er skruet helt op alle sammen,« siger formanden.

Analysen viser, at 12 af de 55 skoler sidste år måtte konstatere et underskud. Året før var det tal blot tre. Skolernes gennemsnitlige overskud er faldet fra 1,7 mio. kr. i 2013 til 0,7 mio. kr. i 2014. Dog var overskudsgraden ekstraordinært høj i 2013 som følge af lockouten.

Analysens forfatter, Klaus Tvede-Jensen, forklarer, at det især er de små skoler med færre end 150 elever, der må vende hver en krone, for når skolerne er så små, forsvinder stordriftsfordelene. Dog omfordeles de frie grundskolers tilskud, således de små skoler får mere end de store.

Skal være en skole for alle

De frie grundskolers tilskud kaldes koblingsprocenten og beregnes ud fra, hvor meget det i gennemsnit koster at have en folkeskoleelev.

Frem til 2010 lå tilskuddet nogenlunde stabilt på 75 procent, så en fjerdedel var forældrebetaling. Men med den daværende regerings genopretningspakke, som skulle holde de offentlige driftsudgifter i ro, blev tilskuddet sat ned med ét procentpoint om året.

Således landede tilskuddet på 71 procent sidste år. Det svarer til 3.300 kroner mindre per elev fra 2010 til 2012.

Det fald har blandt andet betydet, at forældrebetalingen til de frie grundskoler er steget med 45 procent fra 2007 til 2014.

»Det er vi rigtig kede af, for det hindre nogle af samfundets lag i at kunne søge vores skoler, og det er ikke vores intention. Men vi skal have skolerne til at fungere,« siger privatskoleformanden, Karsten Suhr, der til daglig er leder på Lyngby Private Skole.

Han ønsker ikke, at skolerne skal være et tilbud for eliten, og den bekymring deles hos Liberal Alliance, der længe har prioriteret tilskuddet til de frie grundskoler.

»Man skal kunne vælge frit, hvis man ønsker det, og det skal være økonomisk tilgængeligt for alle. Det er helt i orden med forældrebetaling, men den må ikke komme så højt op, at skolerne ikke er tilgængelige for alle familietyper,« siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager.

Hun frygter, at det frie skolevalg og kvaliteten lider, når koblingsprocenten bliver for lav. Derfor ønsker partiet, at den kommer op på 80 procent.

Lysere tider i vente

Da finansloven for 2016 faldt på plads i november, havde Liberal Alliance også tilskuddet med sig under armen til forhandlingerne.

Derfor var det også en sejr for partiet, da det blev vedtaget at lade det stige til 73 procent med næste års finanslov.

»Det var blandt vores mest prioriterede sager at få hævet koblingsprocenten med to procent. Der er ikke en krone, der ikke er blevet vendt, og derfor betyder et relativt lille beløb meget. Det betyder helt akut, at nogle populære skoler med god søgning kan blive ved med at holde skole, og det er sådan set det første vigtige slag, at de kan det,« siger undervisningsordfører Merete Riisager (LA).

Den øgede koblingsprocent gør, at skolerne atter kan trække vejret og få lukket nogle af de huller, der har været i budgetlægningen, som Karsten Suhr formulerer det.

»De frie grundskoler har retten til at gå konkurs. Det er derfor, vi hele tiden har en forretning, samtidig med at vi har en uddannelsesinstitution. Med de ekstra penge kan vi eksempelvis budgettere med en mere stabil forældrebetaling,« siger Karsten Suhr.

Både formanden og Merete Riisager er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt, at der overhovedet findes de frie grundskoler som alternativ til folkeskolen. Det er nemlig en grundlovssikret ret, der gør, at forældre har mulighed for at vælge, hvilken opdragelse og skolegang deres barn skal have.

»Det fastholder vi ved, at der reelt er et alternativ for forældrene til det, kommunerne tilbyder. Det kendetegner et velfungerende demokrati at give forældrene det valg,« siger Karsten Suhr.

Merete Riisager mener, at frie grundskoler i virkeligheden er folkets skole, idet forældre og skolefolk kan være med til at præge den lokale skole. En mulighed, der er forsvundet for folkeskolerne, fordi de er blevet så centralstyret, at det mere er politikerne og embedsværkets skole.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.