Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Private virksomheder redder unge fra bander

Private firmaer specialiserer sig i at hive unge ud af kriminelle bandemiljøer, så de kommer fri af den kriminelle løbebane. Lene Espersen er klar med en stramning af våbenloven.

Hvis forældre ønsker, at deres børn kommer ud af bandekriminalitet, skal de ikke længere sætte deres lid til de sociale myndigheder.

Private firmaer har specialiseret sig i at hive unge ud af bandemiljøer.

Fem-seks gange om året tager Jacques Royal og hans team fra firmaet »Interception« ud for fysisk at sikre et ungt menneske og fortælle banden, at vedkommende ikke længere er en del af det kriminelle miljø. Den unge bliver ført til et sommerhus, hvor vedkommende opholder sig et par dage. Det hele sker i samarbejde med den unges familie.

»Vi sørger for, at alle bånd til miljøet bliver brudt. Det er ofte unge, der har været i berøring med de sociale myndigheder, men de er i et gråzoneområde, hvor politi og sociale myndigheder ikke har mulighed for at gå ind, fordi det ikke er strafbart at være medlem af en bande,« siger Jacques Royal, der også er SSP-medarbejder i Høje Taastrup Kommune.

Berlingske Tidende har tidligere afsløret, at der er op mod 500 kriminelle medlemmer af bander i Danmark. Ifølge Rigspolitiet findes der omkring disse bander en randgruppe på mellem 1.000-2.000 utilpassede unge, som er potentielle bandemedlemmer.

»Jeg oplever, at de sociale myndigheder er angste for banderne og ikke har tilstrækkelige kompetencer til at håndtere dem. Derfor kommer vi ind som et team, der hiver de unge ud af den negative deroute,« siger Jacques Royal.

Han har kendskab til yderligere et firma i Danmark, som hiver unge ud af bandekriminalitet.

I dag er banderne så mange og så stærke, at en koordineret indsats er nødvendig, mener en ekspert.

»Alle de voksne, som de unge er i kontakt med i løbet af en dag, er nødt til at være vågne og gribe ind, så det kriminelle miljø ikke bliver for attraktivt for de unge,« siger kultursociolog Lene Kofoed Rasmussen.

Justitsminister Lene Espersen (K) fremsætter på torsdag en bebudet stramning af våbenloven. Straffen for at gå med kniv bliver fremover syv dages fængsel i stedet for den nuværende bøde. Samtidig fordobles straffen for at bære skydevåben fra de nuværende to år til fire år, ligesom politiet får mulighed for at varetægtsfængsle personer med skydevåben på sig

»Det er et klart signal om, at våben er uacceptabelt. Jeg tror, det vil have en præventiv effekt at vide, at bærer man våben, kommer man altså i fængsel,« siger Lene Espersen.

Søren Pind (V) foreslår nu, som beskrevet på forsiden, at en ulovlig våbenbesiddelse hos en udenlandsk statsborger i Danmark skal føre til øjeblikkelig udvisning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.