Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Private fødeklinikker klarer sig bedre end forventet

Jordemoderdrevne klinikker får positiv evaluering, blandt andet har det ikke været nødvendigt at overflytte så mange fødende til de store fødeafdelinger som forventet.

Tre jordemoderdrevne klinikker, »Storkereden«, får positiv evaluering, blandt andet har det ikke været nødvendigt at overflytte så mange fødende til de store fødeafdelinger som forventet.
Tre jordemoderdrevne klinikker, »Storkereden«, får positiv evaluering, blandt andet har det ikke været nødvendigt at overflytte så mange fødende til de store fødeafdelinger som forventet.

De fødende har været meget tilfredse med forløbet, og trods enkelte kritikpunkter har den faglige kvalitet også været i orden.

Derfor bør en række meget omtalte privat-klinikker, hvor gravide kan vælge at føde uden for hospitalerne, fortsat være et tilbud til gravide og fødende i Region Sjælland.

Dét er vurderingen blandt politikere i regionen på baggrund af en ny evaluering af en forsøgsordning med de jordemoderdrevne klinikker, som har kørt i tre år.

»Klinikkerne har leveret et tilbud med et fagligt godt indhold. Det har givet vores fødende en ekstra valgmulighed, hvilket er positivt,« siger formand for regionsrådet Jens Stenbæk (V), der derfor godt kan se for sig, at ordningen gøres permanent.

Han hæfter sig bl.a. ved, at der har været relativt få overflytninger, hvor fødende, efter vandafgang/ og eller veer, må transporteres til en af de store fødeafdelinger, fordi der er stødt komplikationer til, eller den fødende ønsker medicin mod smerter, hvilket man ikke kan tilbyde på klinikkerne.

En overflytning indebærer en risiko, og derfor var Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt betænkelig ved at give tilladelse til de private klinikker. Men ifølge evalueringen opgøres andelen af overflytninger til 16 pct., hvilket er et noget lavere tal, end styrelsen havde forudset, fremgår det.

I rapporten retter regionen dog også kritik mod klinikkerne i tre konkrete sager, hvor gravide og fødende ikke er blevet omvisiteret til de offentlige fødeafdelinger, som de burde ifølge aftalerne.

I et tilfælde burde en gravid med svær overvægt f.eks. have været henvist til et forløb i det offentlige, fordi det medfører en risiko for både mor og barn.

»Det er i småtingsafdelingen, og det har vi nu taget hånd om. Jeg er meget tilfreds med evalueringen og superstolt af det, vi har opbygget og opnået,« siger ejeren Louise Zielinski.

De tre klinikker, der ligger i Slagelse, Roskilde og Holbæk, var sidste år med at hjælpe gravide ved ca. 200 fødsler, og søgningen er stigende, også fra gravide i Københavnsområdet.

Til august åbner Louise Zielinski derfor en klinik i København, selv om hun endnu ikke har fået en aftale om finansiering med Region Hovedstaden, sådan som det er tilfældet med Region Sjælland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.