Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Privat vagtværn bag hash-razzia på folkeskole

Skolen hyrede på baggrund af forældres bekymring et privat vagtværn, som ikke fandt hash.

Kort inden vinterferien ledte et privat vagtselskab med egen narkohund efter stoffer på Strandskolen i Aarhus-forstaden Risskov.

En række forældre mente, der blev solgt og misbrugt hash på skolen. Da politiet ikke mente, henvendelserne var konkrete nok i forhold til at foretage sig yderligere, hyrede skolen selskabet Jydsk Vagt- & Hundetjeneste, der er godkendt af Rigspolitiet til at foretage den slags opgaver. Aftalen var, at fandt firmaet hash eller andre stoffer, skulle man straks kontakte politiet, som så ville møde op.

»Som skolebestyrelse bliver vi nødt til at tage sådan noget alvorligt. Så vi talte med de sociale myndigheder og politiet, hvorefter vi blev enige om at sætte et vagtselskab med en narkohund til at gennemsøge de ældste klasser,« siger Gitte Vieland Voigt, skolebestyrelsesformand på Strandskolen, til Jyllands-Posten.

Selv om der ikke blev fundet hash, fortsætter skolen jagten på stoffer.

»Vores næste skridt er at lave stikprøver i fremtiden, så vi sikrer os, at der ikke foregår sådan noget på vores skole,« siger skoleleder Susanne Kjeldal Jensen til Jyllands-Posten.

Skolens beslutning om at henvende sig til et privat vagtværn er ikke enestående, lyder det fra Jydsk Vagt- & Hundetjeneste.

»Der er nogle, som har vist interesse for det, vi laver. Også i folkeskoleregi,« siger indehaver Ole Schriver til Jyllands-Posten. Han ønsker ikke at uddybe, hvem selskabets kunder er, og om man tidligere har gennemført hash-razziaer på folkeskoler i Aarhus.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.