Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prisen på efterskoleophold stiger: »Fakta er, at en stor målgruppe gerne vil betale den pris«

Flere unge efterspørger rejser til eksotiske destinationer eller nye, lækre faciliteter, når de skal vælge efterskole. Det mener Efterskoleforeningen, der samtidig har en fælles vision med alle efterskoler om, at alle skal kunne have råd til at betale for et efterskoleophold.

Ugeprisen på Tømmerup Efterskole (billedet) er et af landets højeste, blandt andet  fordi drama- og performancelinjen skal på studietur til New York, eleverne på sport- og adventurelinjen drager til Bali for at få et dykkerbevis, imens skolens verdenslinje skal opleve unge afrikaners livsvilkår i Ghana.
Ugeprisen på Tømmerup Efterskole (billedet) er et af landets højeste, blandt andet  fordi drama- og performancelinjen skal på studietur til New York, eleverne på sport- og adventurelinjen drager til Bali for at få et dykkerbevis, imens skolens verdenslinje skal opleve unge afrikaners livsvilkår i Ghana.

Landets 245 efterskoler bør huske på, at en efterskole skal være åben, mangfoldig og henvende sig til alle børn i Danmark - og derved hele tiden holde øje med deres prisniveau.

Sådan lyder det fra formand for Efterskoleforeningen, Troels Borring, efter Berlingske fredag skrev, at efterskolernes priser stiger, og der de seneste år er blevet markant større forskel mellem de billigste og dyreste efterskoler. Det skyldes især, at prisen for de dyreste efterskoler er steget voldsomt.

I skoleåret 2015/16 var forskellen på den højeste og laveste årspris på almene efterskoler på 55.350 kroner.

Efterskole-formanden mener, at det er en udvikling, som efterskolerne bør tage alvorligt, men at såkaldte A- og B-hold ikke er noget, han oplever på efterskolerne endnu.

Vil mere støtte hjælpe?

Troels Borring, på Odsherreds Efterskole koster det 72.000 at få sit barn på skolen, selvom man får den højeste elevstøtte fra staten. Vil det virkelig hjælpe noget, at man justerer lidt på elevstøtten i forhold til, at prisen allerede er så høj?

»Vi kan ikke styre den enkelte skoles ugepris, da skolen selv bestemmer. Jeg kan opfordre dem til at have i baghovedet, at vi er en skoleform, der skal være åben, mangfoldig og henvende sig til alle børn i Danmark og derved hele tiden holde øje med, hvad prisniveauet er. Fakta er, at en stor målgruppe gerne vil betale den pris, som du nævner her. Men jeg ved også godt, at det hos rigtig mange andre målgrupper ikke kan hjælpe noget, at prisen kommer helt der op, for så kommer de aldrig på efterskole«.

Hvorfor ser vi den her prisudvikling?

»Der er ikke nogen central beslutning om, hvad ugeprisen maksimalt må være. En anden forklaring er, at skolen skal finansiere mere og mere selv, og vi samtidig bliver reduceret i vores tilskud. Og så bliver efterskolerne nødt til at skrue på nogle andre knapper som at reducere udgifter til bygningsmassen, lønnen til de ansatte, antallet af elever og selve ugeprisen. Udviklingen henover denne årrække skal også ses i lyset af, at der er en stor familiegruppe, der er i stand til at kunne betale en højere ugepris«.

Når man ser den her udvikling, kan man fristes til at tro, at efterskoler synes, at elever fra velstillede familier er mere attraktive, siden de tilbyder dyre ture og nye lækre faciliteter?

»Hvis du ser på det samlede billede af familieøkonomier på efterskolerne, er vi rigtig godt dækket ind.  Vi har dog en udfordring med nogle særlige familieindkomster, der simpelthen har for svært ved at komme i nærheden af os. Det skal vi tage meget alvorligt og gøre noget ved. Og derfor kommer vi også med det her forslag«.

Tidligere på året lagde Efterskoleforeningen op til, at den statslige elevstøtte bliver omfordelt, så familier med lav indkomst får op til 10.000 kroner mere i elevstøtte, imens familierne i den anden ende af indkomstskalaen skal bidrage med op til 10.000 kroner mere i egenbetaling.

A- og B-hold

Kan man ikke vedtage en maksimal ugepris for alle efterskoler?

»Jeg tror ikke, at vi kommer til at se en lovgivning som sætter et maksimum. Man kan selvfølgelig gå ind i vores lov, hvorefter der kunne komme en politisk beslutning, der siger, at et vis beløb er prisloftet. Men der kommer vi ikke til. Nej, jeg tror ikke, at vi kommer til at se en lovgivning som sætter et maksimum«.

Hvis forskellen mellem de billige og dyre efterskoler fortsætter, vil der så på et tidspunkt opstå A- og B-hold, hvor rige børn går på nogle, imens fattigere børn går på andre?

»Det fænomen har jeg været med til at diskutere de sidste femten år, og vi er altså ikke derhenne, hvor vi er i nærheden af A- og B-hold. Tværtimod, er alle vores efterskoler godt repræsenteret af alle former for elever med vidt forskellige baggrunde. Vi kan heller ikke komme uden om, at vi er i den besynderlige situation, at det på en eller anden måde også er markedet, hvis man kan tillade sig at bruge det udtryk, der er med til at sætte dagsordenen«.

Forstander på Tømmerup Efterskole, Jens Boldt, mener, at konkurrencen blandt efterskolerne er blevet hårdere efter finanskrisen, der resulterede i færre, der søgte ind på en efterskole. Bør I vende tilbage til kulturen før finanskrisen, hvor efterskoler stod mere sammen og brugte flere kræfter på at skabe en folkelig efterskole for alle?

»Det er klart, at konkurrencen blev skærpet i forbindelse med finanskrisen, men vi er faktisk i fuld gang med en bevægelse, hvor vi arbejder vi ud fra en fælles vision om, at alle skal kunne komme i nærheden af hele Danmarks Efterskole blandt andet ved hjælp af vores nye sociale charter, hvor vi arbejder med skoleformens sociale ansvar og definerer nogle forpligtelser for den enkelte skole og Efterskoleforeningen. Så vi er fulgt bevidste om, at vi skal løfte sammen - også i forbindelse med denne her problemstilling«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.