Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
SoFar

Prinsessepiger og små supermænd

Opdragelse skal naturligvis og heldigvis ikke reduceres til valg af kælenavne til børnene. Men gør det en forskel, om man kalder sin datter for prinsesse og sin søn for Superman - eller omvendt?

Er en klassisk superheltinde overhovedet en rollemodel for piger i dag?
Er en klassisk superheltinde overhovedet en rollemodel for piger i dag?

»Godmorgen prinsesse,« lød det rustent fra min mund en morgen, mens jeg blidt ruskede i min ældste datter. »Så står vi op!«

Herefter slæbte jeg mig med søvngængertunge skridt ind på min søns værelse. Også han fik et afmålt puf akkompagneret af beskeden: »Kom så Supermand, så er det vågne-op-tid.«

Så fortsatte turen mod køkkenet, hvor det var tid til at finde skåle, skeer og havregryn frem. Helt almindelig, ja nærmest triviel scene fra det sociale drama: »Hverdagsmorgen«, hvor det evige spørgsmål »Hvorfor sover børnene længe nu og ikke i weekenden?« er sat til debat.

Samtidig havde jeg, allerede inden poserne under øjnene havde fortaget sig, været med til at italesætte min søn som superhelt og min datter som prinsesse. Det slog mig naturligvis ikke lige den morgen, hvor det eneste jeg kunne tænke på var kaffe. Stærk kaffe.

Men så læste jeg en kronik i denne avis for nylig, hvor der stod, at flere kvinder i en undersøgelse nævnte at »prinsesseopdragelsen« fylder for meget, og at den er med til at fastholde traditionelle kønsstereotyper og fordomsfuldhed. Ikke ligefrem noget man ønsker at bidrage til som far. Så var det jeg kom i tanke om morgenritualet og spurgte mig selv, hvorfor jeg egentlig aldrig kalder min datter for Supergirl og min søn for prins?

»Fordi jeg aldrig har skænket det en tanke,« var det første svar i min indre google-søgning.

»Og så fordi det ikke ville gøre nogen nævneværdig forskel at bytte rundt,« forklarede et svar lidt længere nede på listen.

En figur som Supergirl er nemlig ikke meget bevendt som moderne rollemodel. I de gamle tegneserier fik Supergirl oftest en hjælperrolle, hvor de sværeste beslutninger og farligste skurke alligevel blev klaret af mænd. Der er naturligvis andre superheltinder i den klassiske tegneserielitteratur, men så er de ofte tegnet med begrænset påklædning og med forvrængede kropsmål. Hvilket de mandlige superhelte for øvrigt også er, når nu vi er ved det.

Og på den anden side: Ser man på prinsesse-titlen i dag, så er der noget mere at se op til hos Kronprinsesse Mary eller hendes engelske pendant – kloge kvinder, der tager ansvar og gør en forskel. For slet ikke at nævne, hvordan Disney med Frozen har taget et opgør med sine egne myter og skabt hele to prinsesser, for hvem tilværelsens eneste formål ikke bare er at blive gift med en mand, der kan tage sig af dem. Med andre ord er prinsesse-begrebet under fortsat forandring. Så på den måde vil jeg egentlig hellere have, at min datter er moderne prinsesse end klassisk superheltinde. Men allerhelst vil jeg bare have, at hun bliver sig selv. Og at min søn bliver sig selv. Med de samme muligheder og forudsætninger tilpasset alle deres forskelligheder.

Opdragelse skal naturligvis og heldigvis ikke reduceres til valg af kælenavne til børnene, og i virkeligheden er det slet ikke afgørende, om man kalder sin datter prinsesse og sin søn for Supermand. De er så vant til fantasi, rollespil og Fastelavn. Det handler i langt højere grad om, at man ikke gør forskel i sin opdragelse af døtre og sønner, og håndterer sine børn på hver deres præmisser.

Min mormor kaldte i øvrigt mig for Supermand, da jeg var lille. Og jeg blev da journalist. Men når jeg som Clark Kent tager brillerne af, så er den eneste konsekvens for mig, at jeg ikke kan se en pind. Og slet ikke om morgenen. Før kaffen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.